56 J. L. Ussing: Anm. af friere Bearbeidelse af det samme Motiv i Villa Borghese. Statuen i Cherchel er en smuk romersk Kopi efter et græsk Arbeide fra 53. Aarh., og kan altsaa ikke usandsynlig føres tilbage til det i Indskriften nævnte Gudebillede. Hephæstosstatuen antager Reisch for at være den af Cicero Nat. Deor. 1, 30 omtalte Vulcan af Alkamenes, «in quo stante in utroque vestigio et vestito leviter apparet claudicatio non deformis». Det følger vel af sig selv, at begge de sammenhørende Gudebilleder ere udførte af samme Kunstner, og vi skulde altsaa her have et Middel til at danne os en Forestilling om Alkamenes’ Kunst. I alt dette følger Sauer Reisch, og hans kunstneriske Medarbejder, M. Lübke har gjort et ikke uheldigt Forsøg paa at rekonstruere Guđdebillederne, Noget, der Intet er at indvende imod, naar det blot ikke betragtes som en fuldendt Kjendsgjerning, der kan danne Udgangspunkt for nye Konstruktioner. Ved Behandlingen af Templets plastiske Udsmykning har S. fulgt den priselige Fremgangsmaade, at han ved Siden af den fotografiske Gjengivelse af Kunstværkerne lægger en paa gjennemsigtigt Papir udført Rekonstruktion, der kan dække hin nøiagtig. Metoperne paa Østsiden, der forestille Herakles’ Bedrifter, ere som bekjendt saa ødelagte, at de ofte næsten ere ukjendelige; desto taknemligere er man for Rekonstruktionen. Ved Theseusmetoperne, som ere i en bedre Forfatning. var Opgaven lettere, og kunde derfor ogsaa løses fuldstændigere. Kun ved den 4. Metope paa Nordsiden, Theseus og Prokrustes, treffer man et besynderligt Raisonnement. Hygins Fortælling, at Damastes, naar hans Gjæst var for lang til Sengen, huggede et Stykke af ham, og naar han var for kort, strakte ham ud, er ikke blot den eneste overleverede, men ogsaa den eneste rimelige A ffattelse af Sagnet. S. betragter den første Halvdel af Historien som en senere Tilsætning; der skal kun være Tale om at forlænge og ikke om at forkorte Legemet; «wahrhaft volksthümliche Sage», siger han S. 167, «ist so unökonomisch nieht». Ogsaa ved den vestlige Frise kunde Rekonstruktionen udføres. virkelig tilfredsstillende; men vanskeligere var Opgaven ved den østlige. Her forestilles en heftig Kamp, hvor Guder ere til Stede som deltagende Tilskuere, paa den ene Side Zeus, Here og Athene, paa den anden Poseidon, Amphitrite og Hephæstos, efter Sauers. vistnok rigtige Tydning. Rigtig er ogsaa S.s Bemærkning, at disse to Gudegrupper ikke afbryde Kompositionen ved at dele den i tre forskjellige Handlinger. De sidde midt i Kampen, usynlige