Kr Sandfeld Jensen: Anm. af Rydberg, Das franz. ə. 61 at Ptolichos, der havde gaaet i Skole hos Kritios. Gjør man Videnskaben nogen Gavn ved at henkaste et saadant intetsigende Navn? Eller er det virkelig nødvendigt at nævne Mesteren til et Kunstværk, naar man Intet har at holde sig til? Jeg maa gjentage hvad jeg ytrede for nogle Aar siden i det Letterstedtske Tidsskrift (1895 S. 499): «det kan ikke gjøres, og som en Følge deraf skal det heller ikke gjøres». Men jeg kan ikke skilles fra Sauers Værk uden at udtale en varm Anerkjendelse af det Gode, der findes deri, det ihærdige Studium, den nøiagtige Gjengivelse af Monumenterne og de ofte vellykkede Rekonstruktioner, Fortrin som trods alt det Hazarderede og Vilkaarlige ville sikkre Bogen en Plads i den archæologiske Litteratur. J. L. Ussing. Gust, Rydberg, Zur Geschichte des französischen ə. I. Die Entstehung des ə-Lautes. Upsala 1896 (Leipzig, Harrassowitz). S. 1—68. II. 1. Übersicht der geschichtlichen Entwickelung des ə in alt- und neufranz. Zeit bis Ende des 17. Jahrb. Upsala 1897 (Leipzig, Harrassowitz) S. 69— 202. II. 2. Übersicht etc. Die vorlitterarische Entwickelung der frz. Monosyllaba. Upsala 1898. S. 203—408. Fransk lydhistorie har som bekendt været og er bestandig genstand for en mængde mere eller mindre indgaaende undersøgelser, og paa intet andet punkt af det romanske sprogomraade er der arbejdet saa ivrigt som her, hvortil der gives forskellige, tildels meget nærliggende grunde. Men trods alt er der endnu saare meget, der er uklart, og det er sjældent, at man føler rigtig fast grund under fødderne, naar man giver sig af med et eller andet spørsmaal. Der er ofte store vanskeligheder, hvor alt kunde synes klart, og mangen en gang er de gængse forklaringer i virkeligheden ikke andet end omskrivninger af fakta. Under saadanne omstændigheder er udførlige monografier ganske særligt paa deres plads, om ikke for andet, saa for at vise, hvilke spørsmaal det er haabløst at ville bringe rede i. Et æmne der endnu trænger til megen belysning er blandt andet ogsaa det, som behandles i nærværende skrift. Det er aabenbart forfatterens hensigt at tage alt med, hvorved det hele bliver vidtløftigere, end han maaske fra først af har tænkt sig. Thi medens første del foreligger færdig og er af et forholdsvis ringe omfang, er de to første af anden dels sex afsnit svulmede op til at fylde 300 sider. Hvad der til syvende og sidst vil