- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Ottende bind /
72

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72 Poul Heegaard: Anm. af Billeter, Gesch. des Zinsfusses. Der kan ikke være Tale om her at give et Referat af denne paa Oplysninger og Diskussioner saa righoldige Bog. Som en Prøve paa Forfatterens Resultater kan nævnes følgende. Om den normale Rentefods Störrelse i Grækenland og Lilleasien vides intet med Sikkerhed før i det 4de Aarhundrede, hvor den er 120 p.a.; i det 3die Aarh. synker den til 10%, vog synker ved Overgangen til det 2det Aarh. stærkt, omtrent til 7%. I den sidste Del af det 2det Aarh. begynder den atter at stige, naar i det förste Aarhundrede 8/0, og under de romerske Kejsere 8—9 0, men synker dog atter efter Trajan. For Rom findes först virkelige Angivelser fra Tiden efter Sulla ; Rentefoden synes at have holdt sig temmelig konstant mellem 4 0 og 6/0, baade her og under de romerske Kejsere. Under Borgerkrigene fra 49 til 31 var den meget höj (12 3,0); fra Caracalla til Alexander Severus Tendens mod 4/0; under Justinian muligvis en svag Stigen mod 6—7 0. De forskellige Opfattelser om Rentefoden i Ægypten gennemgaas kritisk; Resultatet er negativt. Vi skulle endnu nævne, at Angivelserne overalt ere reducerede til pro Cent pro anno. Det er naturligvis praktisk, at Tallene referere sig til Forestillinger som ere Læserne tilvante. Kun maa det fremhæves at disse Tal ere Reduktioner, saa at man ikke tror, at Terminerne virkelig altid vare helaarlige. Selve Udtrykket ἐπὶ δραχμῇ for de 120 p. ἃ. i det 4de Aarhundrede i Attika tyder hen paa en maanedlig Termin: 1 Drachme maanedlig pr. Mine er 1°/ maanedlig eller med simpel Rente 12/0 p. a. 5. 29 anføres Samtalen mellem Strepsiades og Sokrates i «Skyerne» som Bevis for maanedlige Terminer, men paa samme Side anføres ogsaa Eksempler paa aarlige Terminer. I Sammenhæng med Terminlængden kan ogsaa nævnes Udtrykket fenus unciarium: Forf. hylder den Anskuelse, at det betyder 1 uncia Rente pr. as om Aaret og mener med Madvig (imod Niebuhr), at «Aaret» er det sædvanlige paa 12 Maaneder, ikke et «Handelsaar» paa 10 Maaneder; fenus unciarium bliver da 1/12 = 81/3 %0. En Bog, som denne, maa opfylde to Krav: Nöjagtighed og Overskuelighed ; hvorvidt det förste Krav er opfyldt, maa vi overlade den kyndige Filolog selv at undersøge ved Brugen, dog kunne vi sige, at den rolige, forsigtige Stil er meget tillidvækkende. Hvad Overskueligheden angaar, maa det siges, at dette Krav er særdeles tilfredsstillende opfyldt, idet det store Stof er ordnet paa en saa heldig Maade, at man hurtig finder sig til Rette. Kilderne ere overalt angivne, saa at enhver selv vil kunne udøve Kontrol, om det ønskes. Poul Heegaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 17 12:16:29 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r8/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free