Poul Heegaard: Anm. af Billeter, Gesch. des Zinsfusses. 71 Gustav Billeter, Geschichte des Zinsfusses im griechisch-römischen Altertum bis auf Justinian. Leipzig 1898, Teubner. XII -Ἐ 382 3S. Denne Bog er i hele sit Anlæg et Barn af sin Tid, Specialiseringens Aarhundrede. Forfatteren har afgrænset sig et bestemt Spörgsmaal, hvis Omfang ikke er större, end at et enkelt Menneske virkelig kan overkomme at beherske Stoffet, men hvis Besvarelse betinger mange andre Spörgsmaals Behandling. Den foreliggende Bog er det förste Forsøg paa at give en större samlet Fremstilling af Rentefodens Variationer igennem hele Oldtiden i Grækenland og i Romerriget, saavidt vort Kendskab strækker sig, og den Opgave, Forfatteren har stillet sig, er løst paa en saa heldig Maade, at enhver, der har Brug for Oplysninger om Rentefoden i Oldtiden eller interesserer sig for Pengeforholdenes historiske Udvikling, bör have Bogen i Erindring. Fremstillingen støtter sig helt igennem paa citerede Kildesteder, og Forf gennemgaar ved Siden af sin egen Opfattelse kritisk alle andre væsentlige Opfattelser; overalt er der en Bestræbelse for at det angivne Resultat skal svare til det overleverede Materiale, saa at det ikke bliver gjort fyldigere ved tilföjede Hypoteser eller Analogislutninger. Herved vinder Fremstillingen i Sikkerhed; dog kan man undertiden beklage, at Forfatteren kun ganske undtagelsesvis beskæftiger sig med Aarsagerne til Rentefodens Variationer; vel er det forkasteligt a priori at ville drage Slutninger fra de öjeblikkelige Samfundsforhold til Rentefodens Störrelse; men naar denne først er fastslaaet, vil man dog hyppigt med Sikkerhed kunne konstatere de Aarsager i Samfundslivet, der have været bestemmende for den. Den störste Vanskelighed for at fastslaa bestemte Værdier for Rentefoden ligger foruden i det forholdsvis sparsomme Materiale i den Omstændighed, at Rentefoden ikke er fuldstændig bestemt ved Tid og Sted, men desuden er afhængig af specielle Omstændigheder ved hvert konkret Tilfælde (Risiko o. 1.). Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at indsamle Oplysningerne rundt omkring i Litteraturen, Lovsamlingerne, Indskrifterne, sigte og prøve dem kildekritisk, samt ordne dem kronologisk og geografisk. De maa ogsaa saavidt muligt klassificeres efter Laanets Art. En saadan Klassifikation har Forf. gennemført for hver Periode, idet han, saavidt Materialet tillader det, ordner Angivelserne efter Kategorier med stigende Risiko for Laanet, saa at disse som Regel strække sig tra Udlaan med fuldstændig sikker Anbringelse af Kapitalen og til Aagerrenter. (Man kan vel passende betragte den förste som Normalrentefoden; dog gaar det ikke an altid at bestemme denne som den laveste fundne Rentefod.) Först ved denne Ordning træder hver enkelt Talangivelses Betydning for Helheden klart frem.