Αἴ en Brevvexling. Meddelt af 0. Siesbye. Min afdøde Ven Christensen Schmidt og jeg vexlede i en Række Aar Breve med hinanden om forskjellige philologiske Gjenstande, dels saaledes at den ene opkastede Spörgsmaal eller udtalte Tvivl, som saa den anden besvarede, dels ogsaa saaledes at vi blot meddelte hinanden Iagttagelser om et og andet, som ikke krævede Svar fra den anden Side. Det förste Brev jeg har fra ham er dateret den 30te November 1872, det sidste den 17de Januar 1893. I det Udtog af hans Breve som jeg her meddeler (paa de fleste Steder indledet med et Referat af hvad der fra min Side havde fremkaldt hans Udtalelse) haaber jeg at Læserne vil gjenfinde de Egenskaber hos ham som de har paaskjönnet i de Afhandlinger han selv har udgivet. 1. Det meget behandlede Sted af Iliaden B 291 (en hel Del Forklaringer vil man finde sammenstillede af Cand. Goldschmidt i det filoJogisk-historiske Samfunds Aarsberetning for 1876—1878 S. 44) opfattede Christensen Schmidt væsentlig paa samme Maade som Lehrs, mens jeg var mere tilböjelig til at slutte mig til Nagelshachs Forklaring. Hans Udtalelse herom lød saaledes: «Den af mig hævdede Opfaitelse af B 291 ἢ μὴν καὶ πόνος ἐστὶν ἀνιηϑέντα νέεσϑαι er jo ingenlunde ny; den er gjort gjældende af Lehrs Aristarch. p. 88 (i 2. og 3. Udg. p. 74) og findes, som der bemærket, allerede i Scholierne BL V (πολὺς μὲν οὖν ἔστιν Ó πόνος, Sote λοιπὸν ἀκηδιάσαντά τινα γεῖσϑαι, hvor jeg dog ikke kan være enig med Lehrs i hans Forklaring af λοιπόν «sc. ἐστί»; det staaer vist ligesom saa ofte hos Sildigere — ἤδη. Med ἦ μὴν καί her sammenligner Lehrs slaaende 1 57 ἢ μὴν καὶ νέος ἐσσί og med ἁγιηϑέντα y 117 πρίν κεν ἀνιηϑεὶς σὴν πατρίδα γαῖαν izo; ogsaa γέεσϑαι staaer ganske paa samme Maade V. 298 δηρόν τε μένειν κενεόν τε νέεσϑαι, saa jeg ikke kan se, hvorledes Nägelsbach