Meddelt af O. Siesbye. 91 paa det Væsentlige, og hvad jeg f. Ex. ogsaa var, da vi talte om Stedet paa Trappen i collegium Mediceum, og jeg, ikke betænkende, hvad det her gjaldt om, og at esprit d'escalier er lige saa unyttig, naar man gaaer op, som naar man gaaer ned ad Trappen, gjengav πόνος ἐστίν ved «vi have Arbeid», hvortil De rettelig bemærkede, at der jo stod ἀνιηϑέντα. Paa Dansk kan man forresten maaskee komme den græske Sætnings Form noget nærmere end paa Latin: <«Rigtignok er her jo Arbeid til at blive kjed og drage hjem», og Andet er jeg overbeviist om at Lehrs heller ikke har meent.» 2. Med Hensyn til det ligeledes forskjelligt forklarede Sted II. B 303 fgg. ytrer han følgende: «Nägelsbachs Forklaring, som forresten giver god Mening, har været mig betænkelig paa Grund af det udeladte ἦν. Have vi maaskee her et Udtryk, hvor den oprindelige Ellipse var gaaet i Glemme, og er det maaskee analogt med det νῦν ὅτε, der møder os Æsch. Sept. 705 νῦν ὅτε σοι παρέστακεν Og Suppl. 630 νῦν ὅτε καὶ ϑεοὶ διογενεῖς κλύοιτ᾽ εὐκταῖα γένει χεούσας Ὁ Sml. hvad jeg har bemærket om οὐδεὶς ὅστις οὐ i Nord. Tidskr. for Filologi, N. R. VIII 5. 9566.» 3. Overfor Atheteser af enkelte Vers eller hele Partier af de homeriske Digte var Christensen Schmidt noget skeptisk. I et af de sidste Breve jeg har fra ham skriver han: «De erindrer Versene Odyss. XIX 109 ff.: βασιλῆος ἀμύμονος, ὅς τε ϑεουδὴς | ἀνδράσιν ἐν πολλοῖσι καὶ ἰφϑίμοισιν ἀνάσσων | εὖδικίας ἀνέχῃσι, φέρῃσι δὲ γαῖα μέλαινα | πυροὺς καὶ κριϑάς, Poiϑῃσι δὲ δένδρεα καρπῷ, | τίκτει δ᾽ ἔμπεδα μῆλα, ϑάλασσα δὲ παρέχει ἰχϑῦς | ἐξ εὐηγεσίης, ἀρετῶσι δὲ λαοὶ ὑπ᾽ αὐτοῦ (hvortil Faesi bemærker: «Die Ausmalung im Ganzen hat in Form und Inhalt etwas Ueberschwengliches. Jedenfalls scheint 113 τίκτει — ἰχϑῦς eine ungehörige diaskeuastische Ausschmückung») og lignende Udtalelser fra Oldtiden. Her i Danmark have vi en slaaende Parallel dertil fra Kong Hanses Tid; i Anledning af fæle Rygter, der vare udbredte i Sverrig om Tilstanden her i Landet, hvor Bønderne bl. A. sagdes af Mangel paa Heste og Oxer selv med deres Hustruer at maatte drage Harve og Plov, vidne A. 1497 Kjøbstedmend, Bønder og menige Almue paa Fyens Landsthing (Nye danske Magazin V 5. 151), «at wy haffue haft god tid her i Riggit, siden hans nade bleff