Meddelt af O. Siesbye. 93 Eumen. 17, 4: Κἀκεῖ κτεινόμενος ὑμέτερον ἔργον εἶμί (Drabet paa mig er Eders Værk, ogsaa naar det udøves histovre), Crass. 26, 6, hvor Ordene ὧν οὐδεὶς προηττηϑείς næppe lade sig gjengive paa Dansk uden en længere Omskrivning. Svaret paa mine Bemærkninger herom lød saaledes: «Deres Opfattelse af Her. VI 95 extr. deler jeg fuldstændigt; men jeg kan egentlig heller ikke tro, at det Komma hos Bekker, Krüger, Abicht, som De anker over, er Tegn paa en anden Opfattelse. Jeg vilde heller ikke sætte det, men man maa vel her lade subjectiv Tilbøielighed have et vist Spillerum, saa meget mere som jeg troer, det kan paavises, at Grækerne — om de end stundom tydeligt kunne sees i denne Udtryksmaade at have forbundet Nominet og Participiet til een samlet Forestilling (Steder som Arist. Vesp. 47: Οὔκουν ἐκεῖν ἀλλόκοτον, ὃ Θέωρος κόραξ γιγνόμενος eller Bur. fr. 244: Φέρει δὲ καὶ τοῦτ᾽ οὐχὶ μικρόν, εὐγενὴς ἀνὴρ στρατηγῶν εὐκλεᾶ τ᾽ ἔχων φάτιν ville i saa Henseende ret være Vand paa Deres Mølle) — dog ogsaa i stor Udstrækning have fastholdt den for Udtryksmaaden til Grund liggende Forestillingsform, som netop er Forestillingen ikke om den abstracte Handlen eller Liden (det, at Personen eller Tingen gjør eller lider Noget), men om den concrete Person eller Ting i den med Participiet betegnede Virksomhed, Situation, Tilstand o.s. v., altsaa den samme, der ligger til Grund for den almindelige Brug af Parte. som Omstændighedsbetegnelse. De vil maaske tillade mig — De veed jo, Participier have engang hørt til mine specielle Kjæpheste, og on revient toujours etc. — at føre Dem lidt udenfor den egentlig typiske Form for denne Udtryksmaade, som De udelukkende har holdt Dem til; De vil da maaskee, hvis De da ikke taber Taalmodigheden underveis, komme til at see med lidt mildere Øine paa hiint Komma. Altsaa: 1) Ligesom Præpositioner i den M. g. O. 8 181 Anm. 7 omtalte Forbindelse kunne have ogsaa pronominal Styrelse (Her. I 9, 2: μετὰ ἐμὲ ἐσελϑόντα. IV 44, VI 98, 1), saaledes οὖσι δ᾽ οὔ. Dem. 18. 18: Οὕτω διέκεισϑε, ὥστε... Θηβαίοις ὁτιοῦν ἂν ἐφησϑῆναι παϑοῦσι, for ikke at tale om den digteriske Construction: χαίpew τινὰ ποιοῦντά τι, se Krüger, Gr. Sprachl. Dial. § 56, 6, 4.