94 Af en Brevvexling. forekommer ogsaa ellers i denne Udtryksmaade stundom et Pronomen istf. et Nomen; 5. Il. ¥ 223: ὅς τε ϑανὼν δειλοὺς ἀκάχησε τοκῆας, Eur. Hel. 100—cf. 94—. Dette Pronomen er undertiden ikke udsat, men ligger i Verbalformen, s. Il. P 564: μὲ ϑανὼν ἐσεμάσσατο ϑυμόν og i 1516 Person Soph. Phil. 76. Eur. Her. 444. Det er Digtersteder, men netop der fremtræder Forestillingsformen i sin oprindelige Form uden Abstraction. 2) I Analogi med de præpositionale Tidsbestemmelser af denne Art — hvortil man vel ogsaa maa regne πέρα μεσούσης τῆς ἡμέρας Xen. Anab. VI 5, 7 — siger Herodot i en Stedsbestemmelse II 34 j Σινώπη τῷ “Ιστρῳ ἐκδιδόντι ἐς ϑάλασσαν ἀντίον κέεται (sml. Madv. 8 38 c), hvor der da aldeles ikke kan være tænkt paa den abstracte Handling. 3) Stundom er det temmelig ligegyldigt, om man opfatter Forbindelsen af Nomen (Pronomen) og Participium paa denne Maade eller ligefrem efter M. g. O0. 8 174 b. 5. Plat. Gorg. 447 A («det er Ch. Skyld i, fordi han» el. «det kommer af, at Ch.»). Her. VIII 90 extr. («Ar. ved sin Nærværelse» el. «Ar.s Nærværelse»). Xen. An. III 5, 9 (at Dyrene — eller deres Huder — lette Overgangen, er ogsaa paa Dansk kun façon de parler; det, der letter Overgangen, er deres Præparation til ἀσκοί. Xen. Mem. II 2, 8 (δυσκολαίνων kan Barnet nok tænkes selvvirksomt, men ved xáuvævr ikke). 4) Stundom er Participiet egentlig temmelig overflødigt, idet det kun betegner Tingens Indiræden i Realitetens Verden. S. Her. VII 144, 2 οὗτος ὃ πόλεμος συστὰς ἔσωσε τὴν ᾿ Ελλάδα, VI 77, 2 (συνελϑόντα), VIII 90, 2 (γενόμενα). 5) Stundom er Participiet underforstaaet. S. Il. /7 822: πεσών (Subjectet igjen et ikke udsat Pronomen). Eur. fr. 362, 20 f. (ə: Lyc. in Leocr. 100) πταισάσης. Ogsaa i Oraklet Her. VII 148 κάρη δὲ τὸ σῶμα σαώσει maa der tænkes σαωϑέν eller noget lignende til. 6) Hvor Subjectet er en ubestemt Person, kan der istf. Partc. sættes en Relativsætning (Her. ΠῚ 142, 2 ἄλλος ὅστις τοιαῦτα ποιέει sideordnet med Πολυκράτης δεσπόζων — sml. forresten det under 3 Omtalte —), eller Participiet kan selv substantiveres; s. Plat. Lach. 188 E ὁ τἀναντία τούτον πράττων (sml. D extr. og ὅταν i C — og forresten atter som