96 Af en Brevvexling fra tidligere Udgaver; den findes ogsaa i Textudgaverne baade af Stallbaum og af Reiz & Schäfer.» 5. Om Meningen af οὐ βουλόμενοι i følgende Sætning af de thessaliske Afsendinges Tale Herod. VII 172: Βοηϑέειν οὗ βουλόμενοι ἀναγκαίην ἡμῖν οὐδεμίαν οἷοί τέ ἔστε προφέρειν kan der ikke være Tvivl, men οὐ ved et Participium der indeholder en Betingelse var mig paafaldende; da jeg havde udtalt det, fik jeg følgende Svar: «Vi maae vel nöies med vor Viden om, at man i en fuldstændigt udtrykt Betingelsessætning kan finde οὔ. Til yderligere Trøst kunde vi maaskee kaste et Blik tilbage til de homeriske Digte, hvor vi finde (Odyss. x 573 f.) τίς ἂν ϑεὸν οὐκ ἐϑέλοντα ὀφϑαλμοῖσιν ἴδοιτ᾽ ἢ ἔνϑ᾽ ἢ ἔνϑα κιόντα; Bedre Raad veed jeg ií alt Fald for Öieblikket ikke.» ! 6. Med Hensyn til Herod. VII 223 havde jeg dels billiget Dr. Pingels Forslag: at henføre Ordene τότε δὲ συμμίσγοντες ἔξω τῶν στεινῶν til det Foregaaende, begynde en ny Sætning ved ἔπιστον og efter dette indskyde τε, dels udtalt en Formodning om at Ordene ἀνὰ τὰς προτέρας ἡ μέρας enten skulde flyttes hen foran ἐφυλάσσετο eller uden at flyttes dog forstaas som hørende ogsaa dertil, en Ordstilling hvorpaa jeg ganske vist ikke kjendte Exempler fra græsk Litteratur, men som ikke er sjelden paa Latin (se nedenfor S. 102 f.); for Kortheds Skyld havde jeg kaldt den Gertz’s Ordstilling. Christensen Schmidts Opfattelse af hele dette Sted vil man finde i følgende Udtalelse : «1 Her. VII 223 er Anakoluthien συμμίσγοντες... ἔπιπτον πολλοὶ τῶν βαρβάρων.... καὶ Λεωνίδης τε πίπτει κτέ. (224) ganske vist stærk; men er den egentlig — bortseet fra Længden og den manglende Conjunction i lste Led -— saa synderlig meget stærkere end den Xen. An. 1 8, 27? συμμίσγοντες kan jo godt forstaaes om begge Parterne. Det har Herodot ganske vist ikke tænkt sig at det skulde, da han skrev selve Ordet ' Senere har jeg optegnet følgende Exempler paa et saadant οὐ: Eur. Androm. 382—383: “Hv ϑάνῃς σύ, παῖς ὅδ᾽ ἐκφεύγει μόρον, σοῦ δ᾽ οὐ ϑελούσης κατϑανεῖν, τόνδε κτενῶ. Thuk. IV 22: οὐ τυχόντες (mon for at undgaa μή-- μή skjönt Thukydid ikke har skyet dette II 13, 1, hvor οὐ vilde været almindeligere). Dem. 15, 25: Eor’ ἄτοπον περὶ τῶν δικαίων ὑμᾶς διδάσκειν αὐτὸν οὐ δίκαια ποιοῦντα.