Meddelt af O. Siesbye. 97 ned; men det er jo netop denne Tankens successive — og undertiden som her virkelig zigzagsive --- Udformning under selve Nedskrivningen, som constituerer Anakoluthien; mig synes det netop at være det Interessante ved Anakoluthier at kunne forfølge disse den Skrivendes Tankebevægelser og -svingninger, hvor vi kunne. — Den Forskydning af en for 2 Led fælleds Sætningsdel, som De — ved samme Capitel i Herodot — betegner som Gertz’s Ordstilling, har jeg ganske vist optegnet nogle Exempler paa, men udelukkende af græsk Poesi. Her ere de. 1 (Subjectet): Pind. Pyth. 4, 36. Eur. fr. 625 N. (her tillige ἐν sat i 2det Led efter Madv. gr. Ordf. § 80 d Anm,*). 2 (Objectet): Pind. fr. 18 v.3 (Stob. flor. 109, 1). Eur. Tr. 1209 f. Apoll. Rh. II 432 el. 434 (hvor dog τάσδε strengt taget ikke behøves i 1ste Led). 3 (Hensynsobj.): Apoll. Rh. IV 701 el. 699. 4 (Verbet): Pind. Ol. ὁ, 42. Soph. El. 105. Paa anden Maade (indskudt ikke i 2det Led, men i 1ste Led af en inddelende Apposition) Eur. Suppl. 1157 f. (med Anakoluthi) og vel ogsaa Phoen. 1259 f. — hvis jeg har opfattet Stedet rigtigt —. 5 (Bibestemmelse ved Subjectet): Eur. Med. 1366. 6 (Bibestemmelse ved Objectet): Apoll. Rb. IV 576 el. 574 f. 6 (Bibestemmelse ved Verbet): Eur. Iph. Aul. 920 f. Hesiod. Scut. 149 (en ved Tmesis fra Verbet skilt Præposition). Af Prosaister har jeg Intet noteret af den Slags undtagen Lys. 19, 46 Στεφάνῳ δὲ τῷ Θάλλου ἐλέγετο εἶναι πλέον ἢ πεντήκοντα ταλάντων, ἀποϑανόντος δ᾽ ἣ οὐσία ἐφάνη περὶ ἕνδεκα τάλαντα, hvor dog, som De seer, Subjectsforskydningen kun hviler paa en meget usikker Grundvold og er fjernet af Cobet og Francken ved at rette ταλάντῶν til τάλαντα (optaget af Frohberger). — [Jfr. dog Polyb. IV 3, 1: οὐδὲν οἴκεῖον, πάντα Ô ἡγούμενοι πολέμια. O. S.) Jeg kan derfor paa ingen Maade antage, at der er Mulighed for noget Saadant hos Herodot. Men er det ikke muligt at slippe uden det? Kan ikke Meningen være: «Thi Muren var (fremdeles, ligesom fra først af) det, de bevogtede (var Gjenstand for deres Bevogtning, altsaa deres τάξις, som de skulde holde eller døe), men medens de i de foregaaende Dage (da de endnu kunde vente kun at blive angrebne forfra) havde holdt sig i Snevringen (hvor de havde meest Udsigt til at benytte deres ringe Antal med Held), gave de sig nu (da de vidste, Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. VIII. 7