C. Jørgensen: Lakunerne i Ciceros Tale for Milo. 105 Bobiensia, fundne af Angelo Mai i det ambrosianske Bibliothek i Milano og i det vatikanske Bibliothek i Palimpsester, som ogsaa stammede fra Bobbio. Hos Quinctilian IX 2, 54 staar der en Forklaring af Talefiguren ἀποσιώπησις og anføres som Exempel de Ord, vi læse her: An ħutius ... de nostrum omnium — non audeo totum dicere (han udelader Sex. og skriver de nostrum enim omnium). Og i Scholia Bobiensia staar i en Forklaring til nogle Ord af den tabte Tale de aere alieno Milonis følgende Bemærkning: legis mentio fit in oratione, quae habita est pro Milone atque per * * * de nostrorum omnium — non audeo totum dicere. Videte, quid exitii lex habitura fuerit, cuius periculosa etiam reprehensio est. Dette hænger altsaa sammen med Quinctilians Citat, saa at man ved at lægge dem sammen faar det Supplement, som læses i Udgaverne, hvor man har taget aígue per *** med, hvorom mere senere. Supplementet stemmer efter sit Indhold godt med Texten i det foregaaende. Der tales i Supplementet om en Lov, Sex. Clodius har fundet efter P. Clodius og som Cicero betegner som fordærvelig for Staten, og i det foregaaende taltes netop om Clodius’s fordærvelige Love. Men selv efter Tilføjelsen af dette Supplement mangler der noget foran Æt adspezit. Ogsaa Sammenstillingen af de to Citater skyldes Peyron og er fremsat i hans nævnte Bog S. 223 ff. Der er saaledes vundet to gode Supplementer til at anbringe i Hullerne i Ciceros Text, og dette har ogsaa været Grundlaget for den senere Textbehandling. Men Dr. Herm. Gaumitz har i et Program fra Dresden 1884 søgt at omstøde Peyrons Bevisførelse. Gaumitz mener, at der slet intet Hul er i ὃ 33 foran Æt adspezit, og at Peyron derfor har Uret i at anbringe sit Supplement der. Lad os da se, hvad der staar, naar vi tage Supplementet bort. I § 32 begynder Cicero paa en Bevisførelse for at insinuere, at Clodius med sin Rejse har haft til Hensigt at dræbe Milo og at lægge Baghold for denne. For at bevise dette siger Cicero, at det jo var af største Betydning for Clodius at faa Milo af Vejen; thi hvis Milo blev Consul for 52, som han søgte, vilde Clodius. der søgte at blive Prætor samme Aar, faa en hæftig Modstander, medens de to andre Ansøgere om Consulatet var Clodius gunstige og næppe vilde modsætte sig de mange Planer om Statsomvæltning, som Cicero tillægger Clodius. 8. 33 begynder da saaledes: Er maaske I, Dommere, de eneste, (61