106 C. Jørgensen: ikke véd ..., hvad det er for Love, han havde i Sinde at paalægge os? Saa kom da frem Sex. Clodius (det var Clodius’s Hjælper) med det Skrin med Eders Love, som du har reddet ud af hans Hus under den natlige Revolte (da Clodius’s Lig var ført hjem til Rom) for at give det til en Tribun, der kunde virke efter dine Hensigter — «og han saa paa mig med de Øjne, som han den Gang plejede, da han truede alle med alt.» Heri finder Gaumitz god Sammenhæng. Men det hænger virkelig slet ikke sammen. «Kom frem med det Skrin, siger Cicero, som Du har reddet» — og han saa paa mig med de Øjne. Kan nogen virkelig finde Sammenhæng deri? Gaumitz siger, at man kan bare tænke sig det samme udtrykt i anden Person: Cur me aspicis? eller med Harme: eft aspicis me?, saa forstaar man det godt. Det er vel hans Mening, at Æt adspezxit skal oversættes ved: «Og saa vovede han at se paa mig» eller noget lignende; men det vilde dog komme aldeles uforstaaelig abrupt, naar der ikke tilføjes «da jeg sagde dette». Men da Cicero siger dette lige nu, kunde der aldrig være brugt Perfektum, men kun Præsens (Aspicis). Æt adspexit maa komme i en Sammenhæng, hvor Sex. Clodius har været omtalt i 3dje Person, ikke som her i 2den Person lige foran (exhibe — posses). Der maa altsaa have staaet noget foran Æt adspexit, som nu mangler, og Peyron har Ret heri. Dernæst indvender Gaumitz tre Ting mod Supplementet: 1) An passer ikke, 2) P. Clodius skulde være nævnt i Forvejen, for at ille kunde forstaas, 3) /uius legis har ikke noget at vise tilbage paa. Til det første! kan svares følgende. Cicero sagde ovenfor til Dommerne: «ἘΠ I de eneste, som ikke véd, hvilke Love han vilde have paabyrdet os?» Han tilføjer: «Lad os da se disse Love, Sex. Clodius (for at I kan blive overbeviste). Mener I maaske (An), at Clodius vilde have vovet at tale om denne (følgende) Lov, som Sex. Clodius har i Skrinet, saa længe Milo levede?» Det maatte netop hedde an. Saa begynder Cicero at nævne Lovens Genstand — men afbryder sig selv deri. Til det andet maa siges: ///e kan ikke være nogen anden ` Gaumitz støtter sig her til F. C. L. Trojel, Bemerkungen zu Ciceros Rede für Milo (Neue Jahrbücher f. Philol. u. Paedag. 71. Bd. 1855. S. 816). Ass