130 Julius Nielsen: Anm. af Madvig, Latinsk Sproglære. der er indførte, er foretagne med stor varsomhed. Og i almindelighed må man vel sige, at det er rigtigt, at en bog ikke omkalfatres efter forfatterens død; en udgiver bør tilstræbe at lade anden mands værk «fremtræde i den Form, som det kunde antages, at Forfatteren selv vilde have givet den, dersom han havde skullet foranstalte en ny Udgave under de foreliggende Omstændigheder.» Naar det drejer sig om en skolebog, kunde man måske tillade sig større friheder (vilde det ikke være rigtigt af hensyn til disciplene at anvende den almindelige orthographi?). Anm. skal imidlertid ikke drøfte dette spørgsmål, men kun anføre et par ting, hvoraf måske noget kunde finde anvendelse i en ny udgave. § 94 Anm. 2 siges, at i bøjningen af capio osv. falder i bort foran kort e med flgd. 7; men imperativ hedder jo cape, altså bør vel «med figd. r» udgå. — 8 100 Anm. 2 står, at prosum «indskyder» d foran e i verbet; det burde dog vist rettes til det rigtige, at den ældre form af præpositionen er prod (ligeså § 161 Anm.) — Vilde det mon ikke være heldigt § 144 i en anmærkning at forklare fuli og latum som former af tollo, der blev brugte som former af fero; så havde man også givet forklaringen af, at extuli og elatum bruges som former både af extollo og effero (disciple vil regelmæssigt undre sig over, at de også hører til eæíto//o); eætollo mangler forøvrigt § 126. — § 222 b burde vel nduo nævnes, ligesom også exuo § 223 a; i en anmærkning til § 223 a kunde måske anføres: liber mihi deest og desidero og requiro med accus. — § 255: prisens betegnelse vilde vist forstås lettere af disciplene, om man begyndte med: Prisens gen. af adj. og pron. i neutr. 1) vurdere, skatte, 2) sum, 3) interest og refert (hvorfor nemlig ikke tage det med her, når det dog står ὃ 256 Anm. 132); ved andre verber gen. fanti osv., abl. magno osv. — § 258 burde måske tilføjes som d) me osv. ved interest og refert. — Med hensyn til § 272 og 274 forekommer det anm., at den i udgaven af 1895 (gennemset efter 3die uforkortede udgave, besørget af dr. Drachmann) efter Madvigs græske ordføjningslære optagne formulering af reglerne er rigtigere, klarere og lettere fattelig for disciple. — § 292 kunde mäske i en anmærkning tilføjes: annum jam audiebat Cratippum. — ὃ 293 b (der vel egtl. efter Madvigs disposition skulde stå som 290 c): conjunctionen «sä snart som» kan på dansk foruden med plusqu. også forbindes med impf. og er vel altså at sidestille med «førend» osv. (§ 293 b Anm. 3). — 8 308 ἃ slutn.: «I Dansk Imperfectum og Plusquamperfectum» (i potentiale udsagn); i virkeligheden er det danske udtryk i regelen «kunde», «skulde» el. 1. 1) + præs. inf. 2) + prf. inf. (således ogsaa i oversættelsen af de anførte exempler); men ofte må impf. conj. oversættes ved «kunde» osv. + præs. inf., f. ex. Ov. Met. I 162 må scires oversættes «man