174 E. Trojel: Om Indledningsformlen i en rogatio. været bekendt med Auberts Forklaring, antager (l. 1. p. 220), at Livius 38, 54, 3—4: velitis iubeatis bør rettes til velitis iubeatisne og ligeledes Cicero, in Pisonem 29, 72, og saa meget mere den afhængige Sætning, altsaa Livius 21, 17, 4 og 31, 6, 1. Som Støtte herfor anføres syv Steder hos Livius (de samme ere nævnte i min Artikel S. 49, desuden et af 45de Bog). Aubert saa altsaa i den indirekte Sætning en Genstandssætning; han nævner den dog kun i Formen ve//ent iuberent og omtaler ikke de meget talrigere Steder, hvor der staar vellent iuberentne. Men denne Mangel gør hans Forslag mindre antageligt, da man ikke indser, hvorfor zne saa mange Steder skulde være bleven sat til, tilmed da uí, naar noget skulde sættes til, vilde være det sædvanlige efter ferre eller rogationem ferre, som A. selv bemærker. Det direkte Udtryk vil A. vel have forstaaet som en opfordrende Konjunktiv, hvorimod der næppe kunde rejses nogen Indvending, hvis man kunde slaa en Streg over ze alle de Steder, hvor det findes i denne Formel baade indirekte og direkte brugt. Ogsaa Livius 26, 33, 13: de tis rebus, quid fieri velitis, vos rogo, Quirites, synes i sin Lighed med den almindelige Formel at tale for, at denne opfattedes som et Spørgsmaal. Det kunde synes simplere med Wesenberg at sætte ne til paa de Steder, hvor det ikke findes. Dog bliver ogsaa her temmelig mange Steder at forandre (fem for den direkte Form, to for den indirekte) og hos forskellige Forfattere; i Haandskrifterne synes der ingen Vaklen at findes, saa at det ikke er sandsynligt, at noget er faldet bort. Man maa vel altsaa dog lade disse Ord gælde for et Spørgsmaal, direkte og indirekte. Hos Plautus og Terents findes mange direkte Spørgsmaal uden Spørgeord, hvor der blot søges en Oplysning og ikke bestemt ventes enten bekræftende eller benægtende Svar (slgn. Dräger: Histor. Syntax der latein. Sp. I § 156, hvor der anføres en Del Exempler, der let kunde forøges; desuden nævnes flere Steder i Senecas Breve, Hor. Ep. I 6, 29: vis recte vivere? Cic. Ep. ad fam. VIII 14, 4 (Cælius Ciceroni): Scis, Appium censorem cet.; et gammelt Retsudtryk: /icet antestari? findes Hor. Sat. I 9, 79, desuden Plautus Curc. 5, 2, 23). Ogsaa Madvig har jo tænkt sig Ordene vulis iubetis som et Spørgsmaal, ligeledes Aubert. Denne sidste forkaster velitis iubeatis som Spørgsmaal paa Grund af Konjunktiven, Det forekommer mig, at som denne Formel foreligger, maa den være et Spørgsmaal, men jeg skal indrømme, at jeg intet overensstemmende Exempel kan anføre. fa