Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 E. Trojel: Om Indledningsformlen i en rogatio.
været bekendt med Auberts Forklaring, antager (l. 1. p. 220), at
Livius 38, 54, 3—4: velitis iubeatis bør rettes til velitis
iubeatisne og ligeledes Cicero, in Pisonem 29, 72, og saa meget mere
den afhængige Sætning, altsaa Livius 21, 17, 4 og 31, 6, 1.
Som Støtte herfor anføres syv Steder hos Livius (de samme ere
nævnte i min Artikel S. 49, desuden et af 45de Bog).
Aubert saa altsaa i den indirekte Sætning en
Genstandssætning; han nævner den dog kun i Formen ve//ent iuberent og
omtaler ikke de meget talrigere Steder, hvor der staar vellent
iuberentne. Men denne Mangel gør hans Forslag mindre antageligt,
da man ikke indser, hvorfor zne saa mange Steder skulde være
bleven sat til, tilmed da uí, naar noget skulde sættes til, vilde
være det sædvanlige efter ferre eller rogationem ferre, som A.
selv bemærker. Det direkte Udtryk vil A. vel have forstaaet
som en opfordrende Konjunktiv, hvorimod der næppe kunde rejses
nogen Indvending, hvis man kunde slaa en Streg over ze alle de
Steder, hvor det findes i denne Formel baade indirekte og
direkte brugt. Ogsaa Livius 26, 33, 13: de tis rebus, quid fieri
velitis, vos rogo, Quirites, synes i sin Lighed med den
almindelige Formel at tale for, at denne opfattedes som et Spørgsmaal.
Det kunde synes simplere med Wesenberg at sætte ne til
paa de Steder, hvor det ikke findes. Dog bliver ogsaa her
temmelig mange Steder at forandre (fem for den direkte Form, to
for den indirekte) og hos forskellige Forfattere; i Haandskrifterne
synes der ingen Vaklen at findes, saa at det ikke er sandsynligt,
at noget er faldet bort.
Man maa vel altsaa dog lade disse Ord gælde for et
Spørgsmaal, direkte og indirekte. Hos Plautus og Terents findes mange
direkte Spørgsmaal uden Spørgeord, hvor der blot søges en
Oplysning og ikke bestemt ventes enten bekræftende eller
benægtende Svar (slgn. Dräger: Histor. Syntax der latein. Sp. I § 156,
hvor der anføres en Del Exempler, der let kunde forøges; desuden
nævnes flere Steder i Senecas Breve, Hor. Ep. I 6, 29: vis recte
vivere? Cic. Ep. ad fam. VIII 14, 4 (Cælius Ciceroni): Scis,
Appium censorem cet.; et gammelt Retsudtryk: /icet antestari?
findes Hor. Sat. I 9, 79, desuden Plautus Curc. 5, 2, 23). Ogsaa
Madvig har jo tænkt sig Ordene vulis iubetis som et Spørgsmaal,
ligeledes Aubert. Denne sidste forkaster velitis iubeatis som
Spørgsmaal paa Grund af Konjunktiven, Det forekommer mig, at som
denne Formel foreligger, maa den være et Spørgsmaal, men jeg
skal indrømme, at jeg intet overensstemmende Exempel kan anføre.
fa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 12:16:29 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r8/0184.html