Euripides, edd. Prinz et Wecklein. 181 samme, ved p) Kun i det sidst udgivne af de 10 Stykker, Iphigenia i Aulis, har han gjennemført Adskillelsen mellem de to Hænder L” og 1, som han selv siger «ut cognosceretur quam non interesset eas distingui». Denne Fremgangsmaade har saaledes gjort det umuligt paa Grundlag af hans Udgave at foretage en Undersøgelse af Forholdet mellem L og P; thi denne maa i første Linie baseres paa Forholdet mellem L” og P, med Udskillelse af 1. Heri maa han selv være enig, da han ikke kan mene at P skulde gaae tilbage paa L, inden denne var rettet af L”. Selve Adskillelsen af Hænderne er nu ingenlunde saa «uinteressant», som Wecklein mener. Dette er let at bevise ud af Iph. Aul., saafremt man tør forudsætte at Weckleins Collationer er neøiagtige. Hans egne Udtalelser i denne Retning er ikke særlig beroligende. Han arbeider i disse ti Stykker paa Grundlag ` af Prinz’s Materiale. Ved Siden deraf henviser han til andre Collationer, hvor saadanne er offentliggjorte. Derimod siger han Intet om at han har ladet sine Collationer revidere efterat have sammenholdt dem med Andres. At dette er skeet, bør ganske vist være selvfølgeligt; men det bør dog til Læserens Beroligelse udtrykkelig siges. Da Sagen er af saa stor Betydning for Bedømmelsen af Udgaven, formaaede jeg en Ven, der i Efteraaret opholdt sig i Italien, til at efterse nogle Steder, hvor der var Uoverensstemmelse mellem v. Wilamowitz’s og Weckleins Collationer. Det viste sig at Wecklein i de fleste Tilfælde havde det Rette, men ikke overalt. Saaledes har Ion 235 L virkelig som Personbetegnelse Χορὸς ἢ Κρέουσα, ikke alene Χορός, som man efter Wecklein maa troe. Iph. T. 898 angiver v. Wil., at φανεῖ er første Haand, Wecklein, at det er en senere; det første bekræftes bestemt af min Hjemmelsmand. Bacchae 501 har L? φανερὸν, som v. Wil. angiver; hos Wecklein staaer Intet derom. Det er (med Undt. af 1. T. 898) Smaating, og de kan tildels beroe paa mindre omhyggelig Udarbeidelse af Apparatet; men de bør ikke findes i en Udgave som denne, og de beviser i hvert Fald, at der enten ingen Revision har fundet Sted, eller at denne ikke har været omhyggelig nok. I det Hele og Store tør man imidlertid, som det ogsaa var at vente, stole paa Hinck’s og Prinz’s Collationer; for Iph. Aul.s Vedkommende har man desuden til Kontrol den fuldstændige Collation, som Vitelli har offentliggjort i sit Skrift «Intorno ad alcuni luoghi della If. in Aul.» (Firenze 1877). Vi vender da tilbage til Iphigenia i Aulis. Her fremtræder først det mærkelige Forhold, at 1 (1,7 kalder Wecklein den) efter Weckleins Apparat spiller en forsvindende Rolle. I de første 500 Vs. forekommer den som udtrykkelig angivet kun een Gang (350); tager man Vitellis Collation til Hjælp, forøges Tallet lidt (54. 72. 456), og desuden er det rimeligt at een og anden Rasur skyldes 1, uden at det kan paavises. Men L” er langt