182 A. B. Drachmann: Anm., af overveiende. — Gaaer vi nu ud fra at P stammer fra L, saa viser en Række Steder, at den (eller dens Original) maa være afskrevet efterat L” havde været paafærde. Jeg anfører nogle af de vigtigste: Vs. 1 τῶνδε δόμων L, δόμων τῶνδε LP. 24 γῆρας L τὸ γῆρας LP 89 πεύκην πέδῳ L πέδῳ πεύκην LP (L efter Vitellis udtrykkelige Angivelse; «numeris supra scriptis L» Weckl.) 48 τί πονεῖς L*(in lit.)P 149 ἐξώρμα L ἐξόρμα LP 327 καὶ ἔλαβές νιν L κἀλαβέσ νιν 1,5 κἀλαβέσιν P 335 ὀργῆς ὕπο L (o ὕπο in lit. L) P 834 προσέβης L προσέβης ἂν LP 909 πρὸς L πρός τε LP. Fra Stykkets Slutning har jeg ikke fundet sikre Exempler (d. v. s. saadanne hvor Weckleins Apparat stemmer med Vitellis Collation); 1499 efter Wecklein: ϑεράπναι L ϑεράπαιναι LP; 1491 ὦ LP, om. L; Vitelli tier begge ` Steder, og hans Facsimile kan ikke afgjøre Sagen. Saa vidt er Alt i den skjønneste Orden. Men overfor disse Steder staaer en Række andre, hvor P følger L imod L°. Saaledes 109 εὐφρόνης LP εὐφρόνην L” (Weckl.; Vitelli angiver Intet om Haanden); 399 ἐγείναμεν et ἐγεινάμην L ἐγείναμεν P ἐγεινάμην L 886 ὀλέϑρῳ σὴ L ὀλέϑοῳ καὶ σὴ LP (efter Vitelli ὀλέϑο σὴ L, med Ras. over og efter o; d. v. s. man kan ikke see hvad L ἃ. 6. har haft!) 919 ὑψιλόφρων LP ὑψηλόφρων L? 929 πεισόμεϑα LP πείσομαι 1,5 (πεισόμ + Ras. L efter Vitelli, altsaa som 886!) 1454 πατέρα LP πατέρα γε 1." 1533 κλύης L” κλύεις LP. En Særstilling indtager 466, hvor Wecklein har: ξυγετὰ ξυνετῶς LP, ovvetd συνετῶς 1,5, men Vitelli: il σ di συνετὰ e di συνετῶς ὁ di pr. m. in ras., uden Angivelse af hvad der har staaet før Rettelsen. Jeg seer ikke hvorledes man kan komme udenom disse Steder, der vistnok endda kunde forøges; jeg har ikke gjennemgaaet hele Stykket. Men hertil kommer endnu et langt større Antal Steder af en lidt anden Art, nemlig hvor L og P stemmer og L? og P? har den samme Rettelse. Af saadanne Steder har jeg alene i de første 400 Vers talt 22; men de findes gjennem hele Stykket: 1401 οὗ δ᾽ ἐλεύϑεροι L (οἵ in ras. 1,3, z ras. factum ex v) τὸ δ᾽ ἐλεύϑερον P ot δ᾽ ἐλεύϑεοοι P 1416 λέγω τάδε λείπει L P λέγω τάδ᾽ οὐδὲν οὐδὲν (οὐδέν᾽) εὐλαβουμένη LP? 1544 ἀνϑεσφόρους LP ἀνϑηφόρους LP? 1567 κολεῶν LP κουλεῶν LP? (κολεῶν [o in ras.] L efter Vitelli). Mod hele dette Materiale staaer det sølle «γουγεὺς (278) L sic scr. ut facile ἐἰουγεὺς legas (rigtigt, som det fremgaaer af Vitellis Gjengivelse) ἐουγεὺς P». Før dette Sted afgjør det Hele, maa ialtfald først alle de andre Steder forklares; og jeg seer ingen anden Mulighed for at dette kan skee, end hvis en fornyet Undersøgelse af Hænderne i L giver et heelt andet Resultat end de tidligere — hvad der vistnok er ringe Udsigt til. Det fremgaaer ganske vist allerede af v. Wilamowitz’s Sammenstilling i Analecta Euripidea, at Iph. Aul. indtager en