188 Karl Hude: Anm. af Xenoph. Exp. Cyri, rec. Gemoll. I 4, 15 φρουραρχίας og φίλου, 1 4, 18 σαφῶς καὶ, I 7, 2 [ἐπιούσῃ], 1 7, ὃ ἀπορῶν [βαρβάρων], I 7, 16 ταύτῃ δὴ [τὴν πάροδον], 1 8, 9 [ἕκαστον τὸ ἔϑνος] ἐπορεύοντο, I 8, 36 ἰατρός, (ὃς), II 53, 15 [τὸ ὄνομα], II 6,6 ὥσπερ (tus), 11 6,11 1αὐτοῦ ἐν τοῖς ἄλλοις προσώποις], 1111, 84 καὶ νῦν (istf. καὶ σύ), III 1, 35 [ἐκεῖνοι], III 1, 48 πολέμοις. I 1, 8 læser udg. med Schimmelpfeng ὧν Τισσαφέρνης (ἔτι) ἐτύγχανεν ἔχων; men det fremgår jo af det foregående, at Kyros var den faktiske (ἐτύγχανε») besidder af alle byerne (undtagen Milet); hvad han med moderens bistand ønskede at opnå af sin broder, var retten til ‘dem; altså er Krügers Τισσαφέρνους det rigtige. 1 3.17 har C pr ταῖς τριήρεσι, Οι αὐταῖς ταῖς τριήρεσι, υρ΄. skriver αὐταῖς τριήρεσι; Men jeg kan ikke se rettere end at der må være en modsætning mellem πλοῖα (transportskibe) og τριήρεις (krigsskibe), såat meningen er, at taleren befrygter, at Kyros skal give dem πλοῖα for så med sine τριήρεις at bore dem i sænk. Rimelige formodninger, som har fundet optagelse, er f. ex. I 8, 18 ὥς τινες (Becker, istf. τινες ὡς) og II 5, 5 ὅτι φοβηϑέντες (Schenkl); særlig vil jeg henlede opmærksomheden på udgiverens eget forslag I 1, 10 at slette καὶ foran τριῶν μηνῶν, sãat εἰς δισχιλίους ξένους henføres til μισϑόν; han henviser (Bemerk. s. 573) bl. a. til I 2, 6, hvoraf det fremgår, at Aristippos’ hær må være hvervet i Thessalien (smlgn. I 1, 9 om Klearch), og for konstruktionens vedkommende til Thuk. VI 8 ἄγοντες ἑξήκοντα τάλαντα ἀσήμου ἀργυρίου ὡς ἐς ἑξήκοντα ναῦς μηνὸς μισϑόν. Nedenfor ved && μηνῶν er καὶ derimod udmærket på sin plads, og derfra kan det muligvis være kommet ind på det første sted. Omvendt har udg. undertiden forsmået konjekturer, som enten er hårdt nødvendige eller meget lette — stundom begge dele. Hertil regner jeg navnlig I 2, 2 παύσεσϑαιϊ (Cobet), I 7, 2 πῶς [ἂν] (Hartman), I 8, 22 χρήζοιεν, (ἐν) ἡμίσει (Cobbet), II 5, 5 οὔτ᾽ ἂν βουλομένους (således Hug efter Pantazides; ligl. Madvig, Adv. crit. I 345). Det må fremhæves som en stor fordel ved Gemolls udgave sammenlignet med Hugs, at apparatet er givet under texten. Af trykfejl har jeg kun bemærket meget få; et semikolon foran ὥστε IV 7, 17 har vakt min forbavselse. Februar 1900. Karl Hude. 1 Udg. viser sig (Bemerk. s. 561) bekendt med Stahls fornuftige udvikling i Quaestiones grammaticae p. 16, som dog ikke har gjort noget indtryk på ham.