14 S. Sörensen: Prometheusmythen. for enhver anden theori i den retning forméntlig mangler positive tilknytningspunkter. At fakkelløbet ved Prometheia-festen gik gennem Kerameikos, turde være uden betydning, da det formodentlig ikke har kunnet gå nogen anden vej. Og at pottemagerne havde brug for ilden til at brænde deres lerfigurer, synes ikke at kunne komme i betragtning som forklaring på en mythe om menneskets skabelse, hvor ilden, som ovenfor víst, spiller en ganske anden rolle; denne brug _ af ilden måtte forméntlig snarere have ført til Hephaistos end til Prometheus som pottemagergud og overhovedet ikke til nogen menneskeskabelse. Det første af de i overskriften anførte spørgsmål synes altså at måtte besvares derhen, at Prometheus er sammenvoxet af mindst 3 guddommelige væsner: 1) en særgud for operationen med pramantha; 2) et guddommeligt væsen, som har bragt ilden ned fra himlen; 3) Titanen «Forklog»; en svag mulighed er der for, at han i sin egenskab af menneskenes skaber også har absorberet den biologiske side af selve ildguden. Hvad det andet spørgsmål angår, da synes det ret forstäeligt, hvorfor Prometheus kunde blive menneskets skaber, mens der endnu er vanskeligheder med hensyn til spørgsmålet, hvorledes han blev det. Problemets løsning turde ligge nærmest i den retning, som docent Drachmann har antydet, om end ikke nöjagtig på det af ham angivne sted.