Achilles’ Skjold. Af J. L. Ussing. I Iliadens 18de Sang fortæller Homer, hvorledes Thetis, efter at hendes Søn Achilles har mistet sine Vaaben, henvender sig til Hephæstos med Bøn om, at han vil smedde ham en ny Rustning, og Guden beredvillig opfylder hendes Bøn. Digteren skildrer hans Arbeide og dvæler særlig ved det pragtfulde Skjold, V. 478—608. Det var stort og stærkt, havde en tredobbelt, straalende Rand og en sølvbeslaaet Rem til at bæres i; selv bestod det af 5 Lag, og alle mulige Billeder vare fremstillede derpaa med stor Kunst. Der var først (1) Jorden, Himmelen og Havet, Solen og Maanen og alle Stjernebillederne, Pleiaderne, Hyaderne, Orion og den store Bjørn. Dernæst tvende Stæder, den ene i Fred, den anden i Krig. I den første saa man (2) et festligt Bryllupstog, samt (3) en Retsforhandling, der satte hele Folket i Bevægelse; i den anden (4) en beleiret Stad og udenfor denne en heftig Kamp om en Kvægtransport. Derefter Fredens Sysler, (5) en Brakmark der pløjes, (6) en Sædemark der høstes, (7) en Vingaard med Vinhøst, (8) en Hjord Hornkvæg, der anfaldes af Løver, og (9) en Mark med Faar og tilhørende Stalde. Dernæst (10) en Dans af unge Mænd og Kvinder, og tilsidst (11) den mægtige Flod Okeanos langs med den yderste Skjoldrand. Hvert Billede skildres med homerisk Udførlighed. Historien fortælles nøjagtig og oplives ved mange enkelte Træk og Bemærkninger om hvordan enkelte Ting ere udførte af Kunstneren, for at Tilhøreren kunde se det livagtig for sine Øine, Men saa klart det Hele synes ved første Øiekast, saa viser det sig dog ved nærmere Eftersyn, at der er forskjellige Ting, hvorom Fortolkerne have høist afvigende Meninger. Vi nødes derfor først og fremmest til at undersøge disse, for at vi kunne vide, hvad Digteren virkelig har sagt.