Papyrusfundene i Oxyrhynchos. Il. 39 denne Myndighed hos Romerne, naar Datteren indgik Ægteskab. Det blev nu netop Romerne, som kom til at sætte denne haarde Bestemmelse ud af Kraft, idet Præfekten Flavius Titianus i Aaret 128 i et lignende Tilfælde erklærede, at den gifte Kvindes eget Ønske maatte være afgjørende, og hermed betragtede de senere romerske Forvaltningsembedsmænd og Jurister den inhumane ægyptiske Lov (τὴν τοῦ νόμου ἀπανϑρωπίαν) som ophævet. Præfektens Afgjørelse er ikke alene ved sin humane Aand, men ogsaa ved den lakoniske Form særdeles karakteristisk for den romerske Forvaltning; efter Advokaternes modstridende Udviklinger gjør han uden at tage Hensyn til de ægyptiske Love og uden at tilføje nogen Motivering Ende paa Sagen i de faa Ord: διαφέρει παρὰ τίνι βούλεται εἶναι ú γεγαμημένη. Selv efter denne Afgjørelse synes der dog endnu at være bleven gjort Forskjel paa Ægteskaber indgaaede med og uden formelig Kontrakt; Dionysia, hvis Ægteskab var kontraktmæssig sikret, mente at være paa den sikre Side. Vi komme herved over til Betragtningen af det ejendommelige Forhold, at Ægteskaber kunde indgaaes baade med og uden Kontrakt (ἐγγράφως 0g ἀγράφως). Dog maa det Sidste ikke forstaaes bogstaveligt, eftersom vi netop have en Kontrakt vedrørende et Ægteskab, der i selve Kontrakten betegnes som indgaaet — uden Kontrakt; Meningen er aabenbart, at der sluttes en foreløbig Forbindelse paa Prøve. Tryphon erkjender overfor sin Prøvehustru Saraeus, at han har faaet i Medgift af hende 40 Sølvdrachmer kontant samt et Par Guldørenringe og en hvid Chiton til en Værdi af henholdsvis 20 og 12 Drachmer. Men hele Medgiften, 72 Drachmer, forpligter han sig til at betale tilbage paa en bestemt Dag, omtrent 5 Maaneder efter Kontraktens Afslutning. Hvis de skilles (forinden?), skal Hustruen have Ørenringene, og endelig er der tilføjet en nu ulæselig Bestemmelse for det Tilfælde, at de skulde skilles ad i Uenighed paa et Tidspunkt, da Hustruen var frugtsommelig. At Tryphon eller maaske ogsaa Konen har haft Grund til ikke at binde sig for stærkt, skyldes maaske den Omstændighed, at hans tidligere Ægteskab har været noget uheldigt. Vi have i alt Fald en Klage fra Tryphon til Øvrigheden i Anledning af, at hans første Kone Demetrus har forladt ham og medtaget en Del af deres fælles Ejendom, og tillige en anden Klage over, at Demetrus og hendes Moder efter Indgaaelsen af det nye Ægteskab have overfaldet Saraeus, Imidlertid har Forsigtigheden i dette Til-