Th. V. Jensen: Oldn. horr. 41 han. fastholder denne Antagelse og støtter sig paa de nye Oplysninger angaaende Folketællingerne, som han var bleven bekjendt med før deres Offentliggjørelse,. ndtalt den Formodning, at den Folketælling, Lukas sigter til, var den, som normalt skulde svare til den ægyptiske Folketælling for Aaret 10/9 f. Chr. Da dette Tidspunkt imidlertid er lovlig tidligt, maa Ramsay paa en meget søgt Maade se at forklare, hvorledes Folketællingen blev forhalet nogle Aar. Hans Forsøg afvises af Grenfell og Hunt, men i en særdeles anerkjendende Form og saaledes, at de indremme, at Lukass Bemærkning om den første Folketælling synes at passe meget godt paa den antagne Folketælling 10/9 f. Chr. Vi befinde os unægtelig her paa en meget usikker Grund, men det kan jo være, at senere Fund ville bringe større Klarhed. Mindre meddelelse. Oldn. horr m. Af Th. V. Jensen. I vor sprogæt adskiltes opr., bl. a. ved o-stammerne, i stor udstrækning nomina actionis og nomina agentis, benholdsvis subst. og adj., ved accenten, således at de første var barytonerede og de siste oxytonerede. En stor del eksempler, især fra sanskrit og græsk, findes hos Joh. Schmidt, Die Pluralbild. der indog. neutra (390 f.) og Hirt, Der indog. Akzent (266 f.); i germ. har vi f. eks. got. 80ρα- «mæthed»: sada- «mæt»', førgerm. *sãto-: *sátó-, svarende til græske ordpar som ϑάνατο-: ϑνητό-, κάματο-: κμητό- 0. 1. Den med accentskiftet følgende aflyd er ! Et andet herhen hørende eksempel foreligger muligvis ved de germ. ord for «nok». Fra ældgammel tid kunde (visse) kvantitets-adjj. enten stå substantiviske i ntr. med en følg. gen. eller bøjes som rene adjj., jfr. Delbrück, Vergl. Syntax I 448 ff. Således fandtes opr., som Joh. Schmidt har påvist, et subst. (substantiveret adj.) *pélu «vielheit», forbundet med gen., vsa. et adj. pəlú-s «viel» (sé Kuhns Zeitschr. XXXII 382 f.). Da der i germ. foreligger grammatisk veksel ved «nok» (got. ganōhħhs — on. gnógr o. s. v.), og da «nok» dels bruges som adj. (säl. got. ganōhs), dels som neutralt subst. med gen. (jfr. Grimm, Deutsche Gramm. IV 918, udg. af 1898), tør man måske ansætte urgerm. ntr. “ganóħam. gen. vsa. adj. ἔσαπορῃά-.