44 J. L. Ussing: Anm. af det nu staaende Tempel blev bygget, som ved Templet D i Selinus, hvor Altret ligger skjævt for Templet ved dettes sydøstlige Hjørne, og der opstaar en lille Kollision imellem Templets og Altrets Trin. Af særlig Interesse er Altret foran den gamle Bygning i Pæstum, somn man har kaldet Basilika, idet dets Tilstedeværelse viser, at det virkelig er et Tempel, og ikke, som man har ment, en anden offentlig Bygning, en Lesche, for ikke at anvende den ovenfor anførte hellenistiske Benævnelse. Som bekjendt deles Bygningen indvendig paa langs ved en Række Søiler, saa at der fremkomme to parallele Dele eller, som man siger, to Skibe. Dette var den ældste Maade, hvorpaa man støttede Taget i slige aflange Haller. Vi kjende det fra det saakaldte Buleuterion i Olympia ved Sydgrænsen af Altis, fra en Bygning i det gamle Troja (Mitth. Athen. 1894. Tf. IX, VI C,.), fra den af Koldewey udgravne Bygning i Neandrea, og det Samme bliver i dette nye Værk eftervist ved det ældste. Tempel i Lokri, ved Apollotemplet i Metapont og ved et lille Tempel i Selinus (S. 92). Man har ment, at denne Søilerække ikke kunde findes i et Tempel, thi Gudestatuen maatte jo staa i Midten af Cellen, og vilde altsaa blive dækket af Soøilerne. Men, som vi have set, flere af de anførte Bygninger ere uden al Tvivl Templer. Man maa da antage enten at der har været to Statuer, som Zeus og Hera, Apollon og Artemis, Demeter og Persephone, eller hvis der kun har været een, at denne har havt sin Plads i et særligt aflukket Rum inderst i Cellen, som i de ældste selinuntiske Templer, et Adyton, som K. P. kalde det; jeg vilde hellere kalde det Thalamos. Idet Bygningen saaledes deles i to Skibe, maa den ogsaa have to Indgangsdøre, en ligefor hvert Skib; der kan ikke være nogen Dør midt paa Façaden. Derfor kan det ogsaa godt lade sig gjøre at give en saadan Bygning et ulige Antal Søiler j Fronten. Den saakaldte Basilika har saaledes 9 Søiler, og det tør haabes, at den for Fremtiden vil gaa under det af K. brugte Navn, den gamle Enneastylos; Olympieet i Akragas har 7, og det gamle Tempel i Pompeii har efter K.s Beregning ligeledes 7, saaledes som det tidligere var antaget af Weichardt, og med Urette er bestridt af mig i min Anmeldelse i dette Tidsskrift VII S. 42. K. P.’s Værk begynder med en Undersøgelse af det eneste ioniske Tempel, man har fundet i det vestlige Grækenland, det tørst for 11 Aar siden opdagede og udgravne Tempel i Lokri, hvis interessante oldioniske Søiler og den mærkelige Akroteriegruppe kjendes fra det archäologiske Instituts «Römische Mittheilungen» 1890 og Antike Denkmäler I Taf. 51 (Søilerne ogsaa i mit Festskrift 1894 5, 53). Med Restaurationen af Planen have sikkert K. P. været heldigere end den første, forøvrigt meget fortjente Udgiver, Eug. Petersen. Af Templerne i Pæstum undersøges først den nylig omtalte