d A, Koldewey und Puchstein, Die griechischen Tempel. 45 Enneastylos, dernæst det lille hexastyle Tempel, som hidtil i flere Henseender var urigtig publiceret. Her ere de moderne Indbygninger tjernede. Planen ligner Selinus G, forsaavidt som der foran Pronaos er en fremskudt firesøilet Forhal. Templet frembyder som bekjendt mange Besynderligheder. Søilerne have 28 Rifler; Tagskjægget (Geison) luder ikke skraat nedad, men har en vandret Underflade smykket med Kassetter, og i Triglyffrisen er det ikke Triglyferne, der udgjøre det bærende Led, men Me toperne; det er ikke disse, der ere satte ind i Triglyferne, men Triglyferne, der som tynde Plader ere satte ind i Metoperne. Dette kunde synes at stemme med Vitruv, og jeg har tidligere ment, at Overdelen af Templet maatte tilhøre en sen Restauration. Denne Antagelse maa opgives. Allerede i Selinus C er den konstruktive Forskjel imellem Triglyf og Metope forsvunden; de ere begge udførte i samme Stenblok, saa at Triglyfen kun er Dekoration. Architekten har heller ikke fulgt Vitruvs Regel, at sætte Triglyfen midt over Hjørnesøilen, og saa udenfor den en Halvmetope. Han har simpelt hen gjort den yderste Metope paa hver Side betydelig bredere end de andre (1,12 M. imod 0,85), og saa sat Triglyfen paa Hjørnet. Det vilde blive for vidtløftigt at opregne de mange og værdifulde Oplysninger, Forfatterne skjænke os paa deres Vandring igjennem de andre Templer; ikkun ved det kolossale Tempel for den olympiske Zeus i Akragas ville vi opholde os et Øieblik. Det er pseudoperipteros; den omgives ikke af Søiler, men af Halvsøiler. Det Indre deles efter Længden ved to Rækker mægtige Piller, saa at det danner en treskibet Hal. Men man har ikke kunnet blive enig om, hvor Indgangen var, idet den nogenlunde bevarede Sokkel synes at spærre enhver Adgang. Det synes dog nødvendigt med K, at antage, at der har været 2 Dere paa Østsiden i de 2 yderste Søilemellemrum, skjøndt der ogsaa her viser sig en vis Vanskelighed i Bygningens sydøstlige Hjørne. Templet gaar eller gik, som bekjendt, under Navnet Palazzo de’ Giganti, fordi Loftet tildels blev baaret ikke af Søiler, men af Telamoner, d. e. mandlige (og kvindelige) Figurer. Motivet kjendes fra Miniatur-Efterligningen i Badene i Pompeii; man kalder dem Atlanter eller Giganter. Tre af disse stod endnu paa deres Plads for 500 Aar siden; 1401 faldt de ved et Jordskjælv. Staden var stolt af denne mirabilis aula gigantum; den blev optaget i Stadens Vaaben. Endnu har man kunnet samle saa mange Stykker af disse 12 Alen høie Kæmper, at man har kunnet lægge en nogenlunde hel Figur sammen inde i Templet. Men hvorledes have disse oprindelig været anbragte? Man har prøvet Forskjelligt; i Almindeligbed antager man med Cockerell, at de have staaet oven paa de firkantede Piller inde i Templet. K. P. have imidlertid fundet et Par herhen hørende Stykker liggende, som de oprindelig ere faldne, Syd for Templet, hvoraf