114 J. L. Ussing: fladen er tilnærmelsesvis kvadratisk; den maaler 37,70 M. fra N. til S. og 34,60 fra Ø. til V. Altret ligger paa en indhegnet Plads, der danner en noget uregelmæssig Firkant, idet den østlige Side, hvor Indgangen var, ikke danner rette Vinkler med de andre; den har fulgt Hovedgaden, der førte op til Athenas Helligdom og til Borgen. Alteret bestod af to Afdelinger ligesom Alteret i Olympia efter Pausanias’ Beskrivelse. Den nederste Afdeling, hvorpaa Bygningens Hovedprydelse, den storartede Frise med Gigantkampen var anbragt, var en kompākt firkantet Masse af omtrent 20 Fods Hoøide (81,5 Met.), paa Vestsiden gennembrudt af en c. 20 Meter bred Opgangstrappe. Paa den Terrasse, hvortil denne førte op, har Alterets anden Afdeling, det egentlige Offeralter staaet. Dette mente Bohn ikke at have Midler til at rekonstruere. Derimod forefandtes der en Del forskjellige Architekturstykker, som viste sig at høre sammen til en 91,5. Met. høi ionisk Kolonnade. Heri fandt Bohn Alterterrassens Indfatning, der med sin udadvendte Søilerække maatte danne en pragtfuld Krans omkring Altret. Saa tiltalende som dette Syn var, havde jeg dog ondt ved at forsone mig med denne Søilegang, der ikke gjorde mindste Nytte, men var en blot og bar Dekoration. Den syntes mig endog at gjøre Skade, idet den skjulte Offeralteret ` for de Udenforstaaendes Blikke, saa at disse hverken saa det. som var den egentlige Helligdom, eller den hellige Handling, der foregik der, men maatte nøies med at se Røgen stige op over Søilegangens Top. Det forekom mig, at Terrassen kun kunde have været omgiven af en lav Baiustrade, saa at Altret og Offringen var synlig for Alle; Søilegangen, hvis Existents ikke kunde betvivles, maalte da have haft en anden Plads, som jeg haabede vilde findes ved yderligere Undersøgelser paa Stedet. Det var Alterpladsens Omgivelser, jeg tænkte paa, særlig paa den Indgangshal, som fra Byens Hovedgade maatte have ført ind til Pladsen, saaledes som det er angivet efter Professor L. Fengers Tegning i min Pergamos S. 111. Men heller ikke der kan Søilegangen have staaet, da der ikke er Spor af den Fundamentering, som en saadan Bygning maatte kræve. Tanken vender altsaa tilbage til Bohns Rekonstruktion: ham har desværre en tidlig Død bortrykket, saa at han ikke har faaet udgivet det pergamenske