142 H. Bæk: Anm. af (udgaven Amstelod. 1657, s. 172 nr. 58) — og det er vel endda tvivlsomt, om disse ord virkelig tilhører ham; hans noget ældre samtidige, William Harrison, synes at have ejendomsret til dem ; i ethvert tilfælde er de ikke af Ovid, saaledes som Lyly mener i «Euphues». — Men ved deres fremkomst gjorde O.'’s epigrammer umaadelig lykke, ikke mindst i udlandet, og rundt om i hele Evropa er de atter og atter, lige ned til det 19. aarhundrede, blevne optrykte, oversatte og efterlignede. Det er naturligt, at de særlig slog an i Tyskland; her var jo i det 17. aarhundrede epigramdigtningen stærkt i mode. Og saasom epigrammatikere til alle tider har betragtet deres forgængeres ideer og frembringelser som fælleseje, blev O.’s vittige men lidet dybtgaaende Arbejder en kilde, hvoraf de gode Tyskere øste særdeles rigeligt; endogsaa de, der selv besad virkelig digterbegavelse, som Weckherlin, Andreas Gryphius og Logau, generede sig ikke for at laane hos Englænderen. Ja langt ned i tiden kan O.’s indflydelse spores; selveste Lessing, der som bekendt især i sine epigrammer «tog sin ejendom, hvor han fandt den», har i følge Urban efterlignet O. i hele 8 digte. Urbans lille bog er en undersøgelse og paavisning af, hvor vi hos de ældre tyske epigrammatikere træffer mere eller mindre direkte laan fra O. Den er et omhyggeligt og, saa vidt jeg har kunnet kontrollere den, nøjagtigt og udtømmende arbejde — en af de mange smaa sten, som flittige tyske forskere bærer til litteratuirkundskabens store bygning. Kbh., 7/1 1901. Axel Halling. Danske Folkeviser i Udvalg ved Azel Olrik, under Medvirkning af Ida Falbe-Hansen, udgivne for Dansklærerforeningen. Kbhvn. 1899, Gyldendal. 91-173 Sider. Denne beskedne lille Bog fremtræder som et Led i Dansklærerforeningens Arbejde for at tilvejebringe let overkommelige Udgaver af danske Literaturværker, nærmest til Undervisningsbrug. Den betyder imidlertid en god Del mere. Ved sin fortrinlige orienterende Indledning (91 Sider) og ved sine 51 Viser (i ny Redaktion) giver den et Billede af Viseforskningens nuværende Standpunkt. Fra et pædagogisk Standpunkt kunde man vel sige, at Indledningen — just paa Grund af Bogens dobbelte Formaal: dels at afgive et længe savnet Middel til at skaffe Skoleungdommen Førstehaandskendskab til Folkevisedigtningen, dels overfor Almenheden foreløbigt at göre Rede for Resultaterne af det sidste Tiaars Undersøgelser — maaske er bleven længere, mindre «lige til», for enkelte Afsnits Vedkommende mere detailleret, end det er tjenligt for Undervisningen; men til Gengæld byder den en Læser