Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En nylig funden græsk Indskrift.
5
Møder, den 9de og 14de Oktober (b. d. VII Id. Oct. og prid.
Id. Oct., Lin. 3 og 14) i Aaret 170 før Christus, saaledes at
den fuldstændige Indledningsl’ormular med Angivelse af den ved
Forhandlingen præsiderende Øvrighedsperson, Prætoren Q.
Mæ-nius, Titus’ Søn (T. F.), samt Forsamlingsstedet (in comitio)
kun staaer ved den første Beslutning tilligemed Dagen og
Navnene paa to Nedskrivningsvidner, ved den anden alene Dagen
og tre Nedskrivningsvidners Navne, medens Indholdet slutter sig
ligefrem som Fortsættelse til den førstes. Aaret fremgaaer af
den i Lin. 42, 43 nævnte Konsul A. Hostilius (Mancinus).
Ogsaa Q. Mænius kjende vi fra Li vius (XLIII, 4) som Prætor i dette
Aar og den to Gange (22 og 52) nævnte C. Lucretius (Gallus)
som Prætor det foregaaende Aar, 171, og med Konsulen P.
Li-cinius Crassus deltagende i Krigen mod Perseus i dens første
Aar som Anfører for Flaaden i Ægæerhavet og for Tropper i
Bæ-otien (Liv. XLII og XLIII). Senatets Forhandlinger lededes af
Prætoren, fordi den ene Konsul, A. Hostilius, som vi ogsaa vide
af Polybius og Livius, førte Krigen i Grækenland og
Makedonien, den anden, A. Atilius Serranus, formodentlig var
beskjæftiget i Lignrien eller i Nærheden deraf (Liv. XLIII, 9). Da
Livius XLIII, 9 og 11 synes at antyde, at M. Ræcius var prætor
urbanus, var Mænius vel pr. inter peregrinos; af Forhandlingens
Gjenstand kan dette ikke sluttes (som Foucart gjør), da den ikke
stod i noget bestemt Forhold til den præsiderende Øvrighed og
den Art udenlandske Sager, hvorom her er Tale, ikke angik den
Jurisdiction, der var særlig Opgave for prætor inter peregrinos.
Hvad der allerede strax giver Indskriften Interesse, er det i
den indeholdte Dokuments Form.i det Hele og i visse Enkeltheder,
idet det, som vi andetsteds fra vide om slige Dokumenter,, her
dels bekræftes, dels bestemmes nærmere. Foucart har
omhyggelig sammenlignet dels de hos Josephus (paa Græsk) og hos
Gellius opbevarede Senatsbeslutninger fra ældre Tid (— fra
Republikens sidste Tid efter Sulla komme hertil de i Ciceros Breve
og hos Frontinus —), dels de i andre Indskrifter paa Lalin eller
Græsk opbevarede Senatsbeslutninger eller Stykker (tildels meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
