Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kcalskolevæsenets l’dviklina i Wartemberg.
6!
Først ved Sammenligning med et fremmed Sprog faaer man
Øie for sil eeet Sprogs Eiendommeligheder; det er først ved at
gjøre nøie llekjendlskab med et saadant, at man bliver i Stand
til at see, hvorledes Tanke og Udtryk kunne forbindes paa saa
uendelig mange forskjellige Maader, og derved at indsee, at
Forholdet mellem disse ikke er et absolut, men et relativt, et,
der retter sig efter det enkelte Sprogs eiendommelige
Udviklingsgang; det er (for at holde os til Skoleunderviisningenl først
ved at oversætte ordret fra et fremmed Sprog paa sit eget
og saaledes practisk at erfare, at man derved frembringer et
daarligt Sprog, ved dernæst at oversætte frit og saaledes at
prøve, hvor vanskeligt det ofte er at gjengive Tanken nøiagtigt
i et godt Sprog, hvorledes man ofte maa omskrive og
gjenom-skrive for saaledes efterhaanden at naae eller nærme sig til et
Udtryk, der svarer baade til Meningen og til Sprogets Fordringer
— først derved er det, at Eleven erfarer, at det Eneste, der i
Henseende til Sproget er fælles lor alle Mennesker, er Trangen
til al søge et Udtryk for Tanken: L)e søgte alle og fandt alle
(selv den Døvstumme fandt sil Tegnsprogl, men de søgte paa
forskjellige Steder, under forskjellige Forhold og i forskjellige
Forbindelser, og derfor fandt En Et, en Anden et Andet iselv
blandt de Døvstumme fremkom der forskjellige Tegnsprog).
I Erkjendelsen heraf har man jo stedse i de Skoler, der
tilsigtede en høiere Dannelse, opstillet i det Mindste eet fremmed
Sprog ved Siden af det daglige Sprog, hvad enten det nu var
Græsk, som traadte ved Siden af Latinen, der med
Tilsidesættelse af Modersmaalet gjorde sig gjældende som et lærd
Lniver-salsprog, man kan gjerne sige, som et kunstigt >Fo"dersmaal,
eller det var Latinen, som optraadte for at lære Modersmaalet
mores, enten alene eller i Forening med Græsk, eller endelig
det var eet eller flere levende Sprog, som enten alene eller i
Forbindelse med hine fandt en mere eller mindre indskrænket
Plads paa Schemaet.
1 Wartemberg, hvor Latinen lige indtil 1835 havde et saa
afgjort Herredømme (see ovenfor — o. 80 større og mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
