Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bemærkninger i Anledning af Ascoli, Saggi Ladini. (81
eu anden Retning. Berørelse med Labialer fremkalder u, den
labiale Vokal: du/mår kalde (ogsaa clomår), it. chiamare, 1.
cla-mare; turnér, timere; duver = it. dovére, 1. debere; buveva =
fr. je buvais, 1. bibebam; puccau peccatum. Palataler fremkalde
i, den palatale Vokal: figéva faciebam, it. facéva, ofr. feseie
fesoie; pigliola Barselseng af ram. og ital. paglia Straa, sml.
tosk. impagliåta, milan. pajöra Barselkone A. 41, hvortil kan
føies eng. to be {lie\ in the straw ligge i Barselseng; my wife
is in the straw, Bulwer, Kenelm Chillingly II, 77 (Tauchnitz Ed.):
fremdeles singnir = it. signore ved Siden af ram. sénger =
senior. — Flere af disse L’dskeielser synes mig at fere tilbage
til fælles Grundformer: urdanar, anamig — buvéva, turnér —
figeva have rimeligvis tidligere hedt *ordenar, *enemig
stemmende med Vulgærlatin og italienske Dialekter — *bevéva,
*temér stemmende med Italiensk — *fegéva stemmende med
Fransk. Den svage Vokal *e, der svarede til det franske
«e muet», blev i Regelen ikke staaende. Den faldt ofte bort
f. Ex. i dsiert ved Siden af dasiert, i numndr = *nomenare, i
fémna = *femena. Bortfaldet foregik imidlertid ikke efter
nogen fast Lov, undtagen for saavidt som alle Proparoxytona
afskaffedes ligesom i Provencalsk; for Resten er Emiliansk langt
konsekventere, saaledes staar ram. madagar mod emil. madgar,
rnidgår etc, ram. medaschina medicina mod emil. madzeina,
midzlina (katal. matsina, ofr. mecine) etc. Ramonsch viser her
en særegen Ustøhed, som synes begrundet dels i dets Stilling
som Grænsesprog mod Tydsken, dels i dets Afstængning fra
den øvrige romanske Verden. Ascoli antager, at Ram. tidligere
U’lstødte langt flere Vokaler, men uden tilstrækkeligt Bevis.
Saaledes forklarer A. savent\s\ = fr. souvent af et tidligere
*s>:ent, som han tror at bevise af engd. suvent, der ganske
stemmer med it. sovente (lat. subindei. Ligeledes siges pescader
med Urette at udspringe fra *piscalr, medens det blot er en
umiddelbar Svækkelse af Nom. piscator, som Schuchardt rigtig
har seet, Zeitschrift f. vergl. Sprachf. XXI, 440. Mender fordrer
ikke med Nødvendighed et tidligere *mendr; men’r med svagt c,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
