Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle eiendommelige conjuneliviske Sporgeformler i Græsk. 223
1) gjøre de ældre Forfattere en ganske bestemt Forskjel
mellem ti ydg nå&m som Udtryk for Resignation eller for
Bevidstheden om at handle paa den eneste mulige Maade, hvilket
altsaa ubetinget er et Spørgsmaal med negtende Mening, og paa
den anden Side ti na&a uden yag som Udtryk for
Tvivlraadighed eller Fortvivlelsens Raadvildhed, hvor Spørgsmaalet
ingenlunde uden videre har neglende Mening; thi den Tvivlraadige
har Valget mellem to bestemte Fremgangsmaader, men veed
kun ikke, hvilken der er den rigtigste, og selv den aldeles
Raadvilde har Mangt og Meget, som han kan gjøre, men kun
ikke Noget, hvorom han med Sikkerhed kan beregne, at det vil
føre til Maalet.
2) bruges baade hos Homer og hos Attikerne begge disse
Spørgsmaal udelukkende i første Person, endvidere
udelukkende som conjuneliviske Spørgsmaal, fremdeles uden
Undtagelse netop i denne kortest mulige Form (ti nada; og
ti yag nct&w; kun Aristoph. Nub. 798 staaer der ti syda nddu>;)
og som enkeltstaaende udraabsagtig e Spørgsmaal, uden
grammatisk Forbindelse med den øvrige Tale og uden noget
yderligere Tilhæng af tilknyttende eller forstærkende Partikler;
der kan til ti ndSu> føies en Interjection (som wfioi), et
Ad-jectiv (som rXyficøv) eller en Vocativ, til ti ydg ncé&u føies intet
Saadant; ligeledes kan der til ti na&to føies et andet sideordnet
Spørgsmaal (som ti nd&m; ti di ågw; ti di /i^aooftai;) og til
j» ydg nd&m en yderligere begrundende Hovedsætning (som ti
ydg nd&u>\ oxdntsiv ydg ovx éniatapat), men intet Forbindende,
ingen Bibestemmelser eller Bisætninger. Derved faae disse
Udtryk hos de Ældre en iøjnefaldende Charakteer af Livlighed og
energisk Lidenskabelighed, en eiendommelig kraftig
Slemnings-colorit, som hos de Senere tildeels afbleges og udviskes. Kun
hos Herodot har ogsaa Formelen %i ydg nd&a> antaget Præget
af denne Forfatters rolige, brede Gemytlighed, idet han føier en
Dobbeltgenitiv til (ti ydg ndd-oafttv (itj povlofxévw* v/téwv [-upw-gietv]);-] {+upw-
gietv]);+} det er tænkeligt, at det kan have været ham, der i dette
som i Mere har været Forbillede for de Senere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
