Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
C. P. Christensen-Schmidt:
nen med ngög ogsaa findes, hvor nddxsiv bruges om Følelser
og Stemninger, saa at altsaa Forskjellen mellem ndö%siv og
noulv end ikke i saadanne Steder tør siges at være reent
udslettet. Naar man imidlertid betænker, at i det Hele taget de
ældre Philologer baserede deres Opfattelse af denne «Attica et
elegans locutio«, som Fr. Vigerus cap. V seet. 12 kalder den,
udelukkende paa Steder af Keisertidens Forfattere , da vil man
let kunne forslaae, at de uden Videre gjengave den ved »quid
faciam?«.
Nogle af disse Afvigelser i Formen fra den ældre
Sprogbrug har jeg forøvrigt hverken ved egen Læsning eller paa
anden Haand fundet hos andre Forfattere end Lukian og Galenos,
nemlig rtg som Subject og Optativ med av istedenfor
Conjunc-tiv; ogsaa ti xai istedenfor ti har jeg kun gjenfundet to Steder
hos Synesios (Slutn. af 4de og Beg. af 5te Aarh.) nemlig
Epist. 105 (érttl xai (fiXonaiypwv wV, og ys naido&sv aliiav
so%ov onkofiaxtiv te xai Innopavtlv niga tov åéovtog,
dvid-aofiat (isv — ti yag xai nd&co tag (fiXtdxag xvvag d&tjgovg
OQ<iöv xai ta zo£a \^gintjöi(ftata\ — xagztgftau) ås, dv inttattrj
\ttog) og Epist. 124 (dXXd xai énl tovtotg (piloxwouåv — ti
ydg xai ndS-w Aifivg tav xai ivtavd-a ysvofisvog xai tmv
ndn-nutv tovg tdifovg ovx dtifiovg ogöjv; — éid aé fioi öoxdS (idvijv
vnégdipsG&ai trtg nazgiéog xav Xdfioofiai o~%oXjjg
(ittavaoztv-øetv). Forøvrigt mangler jo alt dette ingenlunde sine
Analogier i den ældre Sprogbrug, der kunne tænkes at have
virket som Reminiscentser; man sammenligne f. Ex. Plat. Phæd.
61 E n ydo av tig xai noioi dXXo év røs fié^Qi yXiov åvOfxuiv
%qövm\ det er Altsammen godt attisk — kun ikke i denne
specielle Forbindelse. Hvormeget der her beroer paa en vis Tids
Sædvane og hvormeget paa den enkelte Forfatters Tilbøjelighed,
kan naturligviis ikke afgjøres uden et fuldstændigt Overblik over
den samlede Sprogbrug. Lden disse Eiendommeligheder fiudes
Formlerne endnu hos langt senere Forfattere. Saaledes har jeg
al Kirkefaderen Joannes Chrysoslomos (sidste Halvdeel af
4de Aarh.) fundet to Steder anførte, hvor der staaer xai ti nd&oa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
