- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Förste bind /
251

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det gamle Torv t Athen. 251

have godtgjort, hvor aabent et Øie de havde for de gunstige
stedlige Betingelser for Byanlæg, hvorimod det maa lades
uafgjort, om selve de nævnte Klippebearbeidelser skyldes dem eller
et andet Folk fra Østen, der efter Phoinikerne bosatte sig
paa dette Sted og bevarede det Navn, som allerede knyttede sig
til det.

II. At Borgklippen (Akropolis) med sin hele Omegnen
beherskende Beliggenhed, sin forholdsvis store Overflade, sine
bratte Sider, der kun lade Adgang aaben mod Vest, og sin
Kilde lige ved Opgangen (den saakaldte Klepsydra) særlig maatte
egne sig til Bebyggelse, behøver ikke nærmere Udvikling.
Akropolis nævnes da ogsaa i de gamle Sagn som Athens ældste
Uerskersæde, som Bolig for Kekrops og Kekropiderne. Da
Kekrops kaldes Autochthon og Athens første Konge (Apollod.
III, 14, I) og havde sin Bolig og Grav paa Borgen, er det klart,
at vi her have en af de ældste Kolonisationer i Athen. At dog
det Folk, hvis sagnhistoriske Bepræsentant Kekrops var, ikke
var det ældste paa Athens Jordbund, ligger i Sagnet om, at
Kekropiderne fulgte efter Pelasgerne (Herod. VIII, 44) og lode
disse jævne Borgklippen for sig til Beboelse og befæste den ved
det saakaldte Pelasgikon (Kleidemos i Bekk.an.Gr. I, 419, 27 ff.;
Herod. VI, 137; Dion. Hal. I, 28; jfr. Bh. M, N. F. XXIV, 47 ff.),
hvorfor de som Lun erholdt et Stykke Land under Hymettos;
aabenbart vare Pelasgerne de ældre Beboere, der af
Kekropiderne bleve tvungne til at gjøre Hoveriarbeide og derpaa til at
fraflytte Byen. Hvilken Folkestamme Kekropiderne tilhørte,
vide vi ikke; lonere har det, som det Følgende vil vise, ikke
været. De dyrkede Zeus og Athena: Kekrops var jo den Første,
der gav Zeus Navnet Hypatos og indstiftede det ældgamle, i
Kager bestaaende Offer til ham (Paus. VIII, 2, 2 1’.); — i
Striden mellem Poseidon og Athena seirede den Sidste ved
Ke-krops’s Vidnesbyrd, efter Nogles Beretning havde Zeus endog sat
ham til Dommer i Striden lApollod. III, 14, 1, 2 ff.), hans Døttre
vare Alhenas særlige Præstinder, den ene af dem Pandrosos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr1/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free