Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den anden. Det samme sker overhovedet allevegne, hvor vi
søge at give noget, der ikke lader sig udtrykke sanseligt, en
saadan Betegnelse af reut praktiske Ilensyn. f. Ex. naar
Mathematikerne betegne Uendeligheden ved et liggende
Ottetal. Lader jeg derimod Stjærnehimlen være Udtryk for
Evigheden, da staa de to Forestillinger selvstændig hver for
sig; de smelte sammen og ere dog to. Eller bygger jeg et
Tempel for „Retfærdigheden11, opsender Bønner og Ofre til
den, da ere her to, Begrebet og Personen, i sanune
Forestilling, — her er en Allegori.
Saadanne allegoriserende Forestillinger træffe vi til alle
Tider og hos alle Mennesker, omend med en meget
forskjellig Karakter, forsaavidt Dobbeltheden kan staa mere
eller mindre klart for Bevidstheden, og de have deres
Motiv først og fremmest i en ejendommelig Nydelse, der
ledsager dem overalt, i forskjellig Grad hos forskjellige
Mennesker.
Hos Barnet ere saadanne Dobbeltforestillinger særlig
hyppige. Ganske naturligt! Dets Fortrolighed med
Virkeligheden er endnu saa riuge, at det har let ved at tumle med
Forestillingerne, forbinde det modsatte, uden at denne
Modsigelse, som det dog stadig maa være sig bevidst, kan
genere det i nogen synderlig Grad; det kan da langt lettere
end den voxne give sig hen til hin Nydelse.
Saaledes ogsaa paa de ældste Kulturtrin i Historien.
Ligesom Barnet har man dér en Evue til mod sit bedre
Vidende at forbinde Forestillinger, som intet have med
hinanden at gjøre, en Evne til at bilde sig ind, at det er
virkeligt. som man. hvis man lod Tanken drage Konsekvenserne,
hvad man dog ikke gjør, let kunde overbevise sig om ikke
kunde være virkeligt. Heri ligger netop den Omstændighed,
som skiller Barnets Allegorier fra deu voxnes, Oldtidens
Folkeslags fra de moderne Tiders, det, der gjør, at, hvad
der for os kun er en Leg. der kan begynde og høre op,
hvor vi selv ville, for dem kan være en alvorlig Sag, der
endog udgjør en væsentlig Del af de gamle Folks religiøse
Forestillinger, idet de fremtræde i deres religiøse Ceremonier,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
