Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i deres Fortællinger om Guderne og i selve disse Guders
Personligheder, forsaavidt de ere Personifikationer.
Gjælder dette nu ogsaa den græske Religion, og da i
hvilket Omfang?
Dette Spørgsmaal er. som bekjendt. ingenlunde nyt;
det er snarere saa gammelt, at det kunde synes en
Trivialitet at opkaste det paany. Det er blevet behandlet fra
Euhemerus’s Dage, c. 300 Aar f. Chr., indtil vor Tid af de
betydeligste Videnskabsmænd og atter og atter besvaret
derhen, at den græske Religion i det væsentlige havde
en allegoriserende Karakter, at altsaa Myther og
Personligheder ikke maa opfattes ligefrem, med den Skjønhed og i
den Betydning, som naturlig frembyder sig, men at de
danne et som oftest meget lidt gjennemskueligt Dække for
fysiske, moralske eller, i den saakaldte Euhemerisme, endog
for historiske Sandheder. Det er i det noget større den
samme videnskabelige Betragtning, vi kjende fra
Behandlingen af vore egne Forfædres Religion, gjennem Finn
Mag-nusens astronomiske eller Grundtvigs moralsk-religiøse, —
for ikke at tale om Trautvetters kemiske Fortolkninger.
Den stærkt ensidige Tendens i denne Retning, der,
uden virkelig Støtte i de overleverede Kilder, overalt
vil søge efter Mythernes „dybere Betydning", en Retning,
der er repræsenteret af nogle af de største Navne
indenfor klassisk Filologi, har dog navnlig i de sidste
halvhundrede Aar ogsaa mødt energisk Protest fra forskjellige
Sider, saaledes af Heffter i hans „Griechische Mythologie“, af
Limbourg-Brouwer i hans „Mémoire sur l’explication
allé-gorique de la mythologie grecque", ja tildels allerede af
K. O. Muller i „Prolegomena zu einer wissenschaftlichen
Mythologie“, der udkom 1825. — Imidlertid møde vi dog
selv hos nyere Mythologer Paastande, der endog gaa meget
stærkt i samme Retning, f. Ex. i Welckers og Prellers
Arbejder, og navnlig kan vel selve den komparative Mythologi
ikke siges helt fri for at have givet Tendensen ny Vind i
Sejlene.
At der i det hele er spildt megen Flid og megen rent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
