Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
været sig denne Modsigelse bevidst, derpaa tyder bl. a. det,
at han, naivt nok, i selve denne Fortælling karakteriserer
ham som νήδνμος, — det Adjektiv, han almindelig anvender
om ΐπνος som Abstractum.
Meu har da Homer og hans Tid virkelig troet paa en
Gud „Søvn“, der trykker vore Øjne til om Aftenen? Det
synes utroligt, naar han dog samtidig anvender det samme
Ord atter og atter rent begrebsmæssigt1), omend netop
dette Exempel har vist os en Naivitet i hans Forestillinger
paa dette Omraade, der foreløbig kan aabue lovende
Udsigter til en Løsning Maa vi imidlertid opsætte Besvarelsen
af dette Spørgsmaal, fordi vi endnu savne ethvert reelt
Støttepunkt, saa er der dog noget andet, vi kunne fastslaa
som Resultat af den foregaaende Undersøgelse, og det er,
at, har han troet paa en saadan Gud „Søvn", der tillige er
Søvnens Gud, saa har lian ogsaa troet paa en Gud „Død“,
der begraver de døde, paa en Gud „Rædsel", der gjør
Staldtjeneste, paa „Bønner“, der have Zeus til Fader, paa
en Gud Tvedragt", paa Moira og Oneiros og Ossa, — kort
sagt, at der, psykologisk sét, er et Baand, som omslynger
alle disse Personifikationer, personliggjorte og metaforiske,
saa uløseligt, at et Brud paa det, hvor man end vilde sætte
det, kun kan synes vilkaarligt og urimeligt.
Tager man da dette i Betragtning, saa vil det letteste
og simpleste Svar paa hint Spørgsmaal ganske vist blive, at
det hele kun er en poetisk Spøg af Digteren, at alle disse
Personifikationer med deres Personliggjørelse kun er en slet
og ret Fantasileg, som ikke har haft nogen alvorlig
Betydning for ham eller for hans Tid. Rigtignok vil denne
Antagelse have til Følge, at vi ogsaa maa henvise endel
Forestillinger og Fortællinger, som angaa selve de personlige
Guder, til det bevidste Æventyrs Verden, f. Ex. selve den
lige omtalte Episode med Hypnos, noget, der altid vil have
sin Betænkelighed; dernæst have vi truffet enkelte af dem,
nemlig Ate, Deimos og antydningsvis ogsaa Eris, oppe paa
Olympos blandt hine Guder, men dette Ophold har dog
1) f. Ex. i Udtrykket: πι^ιχΐχυτο νι/νος, II. II, 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
