Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er dog kun paa disse tre Steder, at disse
Guddomme omtales saaledes. Derimod er der en fjerde Gud,
livis Navn atter og atter, baade i Iliaden og Odysseen,
anvendes om det rent upersonlige, nemlig Ares. Hans Navn
anvendes om Krigen i Udtryk som ξυνήγωμεν "Λρηα, σιν^ερώ
χ(/ινώμε& *Λρψ, εγείρομεν υξνν "Αιιηη, in ΑΙλίχλοισι φέρον πολνδαχρνν
’Άρι,«1) ο. lign. Slige Udtryk forekomme alt i alt 25 Gange
i de homeriske Digte.
Det, der ved disse Steder kan betragtes som givet, er.
at Digteren har indblandet Forestillingen om noget
upersonligt i Forestillingen om de ellers rent personlige Guder.
Ameis nøjes med i sit „Anhang“ til Odyss. XXII, 444 at kalde
dem „poetische Personificationen“, et Udtryk, som i al sin
utilfredsstillende Korthed dog aabenbart peger i en rigtig
Retning. Personifikationer kan man dog ikke kalde dem,
foi–saavidt Grundlaget her ikke er det upersonlige, men netop
Personligheden; den eneste korrekte Benævnelse er
Abstraktioner. Med Personifikationerne have de tilfadles,
at ogsaa de hvile paa Dobbeltforestillinger, som paa engang
rumme personligt og upersonligt; men i Modsætning til dem
tør man næppe sige, at disse Abstraktioner have nogen
almindelig og naturlig poetisk Berettigelse. Forsaavidt
eidet af afgjørende Betydning, at, medens Personifikationerne,
der gaa fra det upersonlige til det personlige, sætter
Anskuelsen i den abstrakte Tankes Sted, gaar Abstraktionen
den omvendte Vej; poetiske Blomster af den Art vil man
næppe kunne plukke, hverken i ældre eller nyere Poesi.
Resultatet bliver da, at Allegorien og den allegoriserende
Forestilling, uden at være det principale i den homeriske
Gudetro, dog breder sig overalt i den, ligefra Gudinden
Charis til Guden Ilefaistos, fra Gudinden Eris til Guden
Ares. Men den egentlige Vanskelighed bliver dog stadig
staaende, Vanskeligheden ved at forestille sig, hvorledes
Tiden har kunnet bygge sin Tro og sit Haab paa Væsener,
der ere saa selvmodsigende, det ene Øjeblik ere Kjød og
Blod, det næste luftige Taageskikkelser, som han tilmed
*) II. II, 381. 385. IV, 352. III, 130.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
