Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
have set, om Zeus’s Løfte er Løgn eller ikke“ *)· Hera
bedrager Zeus gruudig i den bekjendte Fortælling i Iliadens
14de Sang, og i den følgende2) aflægger hun under særlig
højtidelige Former en Ed, som næppe nogen Domstol vilde
erkjende var aflagt hona fide. Afrodites og andre Guders
Ægteskabsbrud behøver jeg ikke at dvæle ved; ja, Athene
beskylder endog Afrodite for at forlede de svage Kvinder
dertil3). — Imidlertid, man kan naturligvis nu ikke vente,
at Digteren skulde være mere konsekvent i dette end i
andre Punkter. Til Trods for denne almindelige
Forudsætning om de evige Magters aandelige Skrøbelighed træft’e vi
af og til paa Ytringer som: „Fader Zeus vil ikke hjælpe
Løgnere“4) eller endog: „Guderne ere de bedste Vogtere
over Edspagter“5).
Videre behøver jeg formentlig ikke at gaa for at faa
konstateret, at Modsigelserue brede sig over hele Linien.
Men herved kunne vi aabenbart ikke blive staaende; thi
der melder sig nu i Anledning af dem to Spørgsmaal med
uafviseligt Krav paa Besvarelse: Hvorledes have disse
Selvmodsigelser i den for Mennesket til enhver Tid alvorligste
Sag overhovedet været psykologisk mulige? og: Hvilketindre
Motiv har fremkaldt dem? Det er Besvarelsen af disse, jeg
mener at kunne gjøre frugtbringende for Løsningen af
Spørgs-maalet om Tidens Forhold til Væsener, der paa engang ere
Allegorier og Personligheder.
Hvad vi da først kunne fastslaa med Hensyn til hine
Modsigelser, er, at de umulig kunue være tilfældige, af
den Art, som naar Digteren lader en Helt deltage i Kampen
i en Sang, uagtet han i en foregaaende har fortalt os om
hans Død. Dertil er allerede hele det Omraade, hvor vi
møde dem, de religiøse Forestillingers, for betydeligt.
Der-uæst taler ogsaa de enkelte Modsigelsers Karakter
tilstrækkelig derimod, idet det stedse er en bestemt Modsætning,
*) II. II, 349 ff.
’) 11. XV, 36 ff.
3) II. V, 349.
4) 11 IV, 235.
5) II. XXII, 254.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
