Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der møder os i dem, Modsætningen mellem Guderne som
Mennesker og som absolute Magter, og det saaledes, at
Digteren, som tidligere bemærket, i det enkelte Øjeblik
giver sig helt hen i den ene eller den anden Forestilling,
uden at der tinder nogen Overgang mellem dem Sted.
Den sidste Omstændighed kunde endog friste til at gaa
til den modsatte Yderlighed og opfatte dem som Modsigelser,
der ere Digteren bevidste og ere til for deres egen Skyld.
Paa saadanne har Religionshistorien ikke faa Exempler Ira
visse Perioder. Jeg skal i saa Henseende kun minde om
de bekjendte Æselsfester og bespottelige Mysterier i
Middelalderen. De ere Udtryk for en romantisk Tilbøjelighed
til at tilfredsstille et ironiserende Lune ved for et Øjeblik
at drage det absolute ued i det trivielle og derved gjøre
det komisk. Men i saa Henseende bliver det her afgjørende,
at det hos Homer omvendt er Væsener, som sædvanlig
tænkes i det jævne og dagligdags, der af og til pludselig
skydes op i den absolute Sfære: det menneskelige er her
Regelen, det guddommelige Undtagelsen. Et Par Exempler
vil gjøre dette klarere.
Da Hera opfordrer Hypnos til at være hende
behjælpelig med at faa sin Ægtemand dysset i en blidelig Slummer
og som Betaling for denne Tjeneste lover ham en af
Chari-terne til Hustru, fordrer han, at hun skal bekræfte sit Løfte
med en Ed, idet han siger1):
χβιρί dt τr έτερί] μεν ελε χ&όνιχ. πολνβότειραν,
τ7 δ’έτέρτ] «λα μαρμαρέψ, ϊνα νώϊν αη ανίες
μόρινροι ώσ οί ενερϋε &εοΙ Κρόνον όμψίς εόντες.
Den gigantiske Storladenhed i disse Ord kontrasterer paa
en besynderlig Maade med den stærkt antliropomortistiske
Stemning i hele Scenen; det er som der pludselig lød
Basuntoner midt i en Fløjtemelodi. At denne Modsigelse skulde
have nogen komisk eller overhovedet poetisk Berettigelse,
vil næppe nogen falde paa.
‘) II. XIV, 272 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
