Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disse Forestillinger kan hentes noget Bevis imod hans Tro
paa dem.
For vort Spørgsmaal bliver dette, som man let ser, af
afgjørende Betydning. Har Tiden kunnet tro paa og dyrke
Væsener, som paa engang ere alvidende og uvidende, er
der i ren Almindelighed ikke noget mærkeligt i, at den
ogsaa har kunnet tro paa saadanne, der paa engang have
staaet for den som rent upersonlige Gjenstande eller
Begreber og som Personifikationer; heller ikke paa saadanne,
der snart ere Personifikationer, snart selvstændige
Personligheder. Det kommer nu blot an paa at se, hvorledes det
har staaet for Digteren i det enkelte Tilfælde, og dette
Spørgsmaal vil vise sig at være af forskjellig Natur,
eftersom vi staa overfor den ene eller den anden Art af
Personifikationer. Vi nødsages da til at betragte Forholdet overfor
hver enkelt af disse Arter, og maa, med dette for Øje,
sondre imellem tre saadanne: 1) de konkrete eller
Natur-personifikationerne, 2) de abstrakte eller
Begrebspersonifika-tionerne, 3) Abstraktionerne.
Naturpersonifikationerne have tilfælles, at det
upersonlige Grundlag her er en enkelt og konkret
Naturgjen-stand. Denne Omstændighed gjør det forholdsvis let at
forestille sig Overgangen eller rettere Springet fra Forestillingen om
det upersonlige til Forestillingen om en Personifikation som
et virkelig existerende Væsen. Floden, hvori man den ene
Dag vader og skyller sit Vasketøj, er den næste den vrede
Gud, der truer med at gaa over sine Bredder og ødelægge
Mcendenes Værker, og den forsones igjen ved Ofre, som
nedsænkes i dens Bølger. Himlen og Solen og Jorden ere
snart de upersonlige Naturgjenstande og Fænomener, fra
hvem al god Gave kommer, snart gjøres de netop af denne
Grund til Repræsentanter for det ubekjendte, evige og
identificeres ubevidst med det. idet de paakaldes f. Ex. som
Vidner ved Edspagter. Springet er her saa naturligt for
den naive Opfattelse som fra en Ilverdags- til en
Søndags-forestilling om samme Gjenstand. Den Mangel paa
Kontinuitet, vi saa, var gjennemgaaende i de homeriske Gude-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>