Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyro bliver altsaa narret ved, at en personlig Gud lægger
sig hos hende i Flodens Munding, og de skjules begge af
Flodens Bølge.
Dette snurrige Sted giver os da i Virkeligheden alt.
hvad vi kunne forlange til Forstaaelse af. hvorledes de to
Forestillinger have kunnet forliges i samme Bevidsthed:
Forbindelsen sker ved et halsbrækkende Spring; det viser sig
lier som overalt, at den homeriske Tids Styrke bestaar i
Øjeblikkets klare Anskuelighed, dens Svaghed i
Forestillingernes Forbindelse, selv hvor disse saa at sige ligge lige
opad hinanden. At Springet har kuunet foregaa saa
pludselig, viser os dernæst, at det maa have været Digteren
ubevidst. Endelig belærer dette Sted os ogsaa om, at det er
Personifikationen, der er det primære i lians Forestilling, og
den giver tillige et slaaende Exempel paa, hvad det er,
der har motiveret dette Spring, — to Punkter, vi senere
skulle komme tilbage til.
Vende vi os imidlertid nu til den anden Klasse af
Personifikationer, Begrebspersonifikationerne, viser
det sig let, at Forholdet her er lige det omvendte. Hvad
der hist gjorde Overgangen fra Personifikation til
Personlighed vanskelig at forstaa, nemlig at det. upersonlige
Grundlag for hin var en enkelt, konkret Gjenstand, er der her
ikke længer Tale om; men til Gjengjæld er omvendt
Vanskeligheden ved at forstaa Overgangen fra det abstrakt
upersonlige til en Personifikation, forsaavidt denne skal være
Gjenstand for Tro, saa meget des større. Den er i
Virkeligheden saa stor, Vanskeligheden ved at forestille sig, at
f. Ex. Begreberne Strid, Retfærdighed eller Skjønhed ere
blevne betragtede som Guder, der virkelig existere, at
Fristelsen til at erklære disse Personifikationer for slet og
ret poetiske Fiktioner ikke er ringe. Det har dog vist sig,
at denne Opfattelse maa vække saa mange og saa vægtige
Betænkeligheder, at det vil synes rettest, inden man
fast-slaar et saadant Resultat, at underkaste Spørgsmaalet en
nøjere Prøvelse.
Vi træffe disse Personifikationer i stor Mængde i
Middelalderens og Renaissancetidens Kunst, og de ere heller
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
