Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bevidst Begrebssondring, saaledes som det ogsaa var
at vente efter det aandelige Udviklingstrin, hvorpaa vi i
den homeriske Tid befinde os; tlii det er, som bekjendt,
først fire Aarhui)dreder senere, med de sokratiske Samtaler,
at liiu holder sit Indtog i det græske Aandsliv.
For Forstaaelsen af, livad en Begfebspersonifikation
udeu forudgaaeude Abstraktion vil sige, er netop den Maade,
hvorpaa Sokrates’s Spørgsmaal opfattes og besvares af lians
samtidige, i høj Grad oplysende. Da han saaledes engang
spørger Hippias om, hvad han forstaar ved Begrebet
Skjøn-hed, svarer Sofisten uden Betænkning: παρθένος χαλί] *). Det
er her vel ligesaameget Forlegenhed for at finde et passende
Svar som Naivitet, der lægger Hippias disse Ord i Munden;
men naar Homers Tid har besvaret Spørgsmaalet netop
saaledes, saa er Naiviteten umiskjendelig. Og den bliver vel
at mærke ikke staaende herved; den nøjes ikke med at
gjøre χάρις til en skjøn Kvinde, den gjør det tillige til et
Væsen, der skjænker andre Skjønhed, forarbejder skjønne
Sager osv. Hermed ere vi rigtignok komne udenfor den
strænge Personifikation, eller rettere vi ere inde i den
eneste mulige Form for Begrebspersonifikation, denne Tid har
kjendt. Vi tør ikke nægte det Navn af Personifikation,
for-saavidt Begrebet dog stadig er forbundet med
Personligheden, ligger i den som en Mulighed, repræsenteret i selve
Ordet, som en Spire, der hvert Øjeblik vil kunne
udfolde sig.
Medens Naturpersonifikationerne som saadanne adskilles
ved en Kløft fra den fri Personlighed, saa at Digterens
Forestilling dér kun naaede fra den ene til den anden ved
et Spring, ere de to saaledes her allerede fra første Færd
ét. Søvnen bliver da en Gud, der dysser i Søvn, Døden
begraver de døde, Retten vaager over Lov og Orden ved
Forsamlinger og Drikkelag, Striden ophidser til Strid osv.
Er dette givet, da bliver der i og for sig intet mærkeligt i,
at disse Personligheder ogsaa kunne deltage i Handlinger,
som ere uden Forbindelse med det Begreb, de repræsen-
’) Platon: Hippias maj. cap. IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
