Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tere: iudgaa Ægteskab, gjøre Staldtjeneste o. ligD., og i, at
Digteren har troet paa alt dette.
Vanskeligheden vil da her først vise sig i det Øjeblik,
han forlader hin almindelige Opfattelse, lader den
Mulighed, der, som sagt. stedse er tilstede, blive til Virkelighed
og, for et Øjeblik ialtfald, synes at gaa over i den rene
Be-grebspersonifikation. Dette er saaledes Tilfældet med Litai
og Ate i det tidligere omtalte Sted1). Forklaringen af, at
hau, uagtet han tilsyneladende her er helt oppe i
Begreberne, dog har kunnet tro paa saadanne Væseners reelle
Existens, ligger atter i hans Uklarhed i dette Punkt; han
vil nemlig stadig have Forestillingen om den fri Personlighed
in mente, ikke være sig Begrebsabstraktionen bevidst som
saadan.
Kun paa et enkelt Sted kommer
Personlighedsfore-stillingen og Begrebet hinanden saa nær paa Livet, at det
kan berede virkelig Vanskelighed at sætte sig ind i
Digterens Forestilling. Det er det flere Gange omtalte og
ovenfor citerede Sted i Iliadens 4de Sang, hvor Eris først
fremstilles hidsende til Kamp sammen med Ares, Athene.
Pho-bos og Deimos og lige derefter skildres helt abstrakt
som Begrebsforestilling. Vi have imidlertid i det
fore-gaaende set altfor mange Exempler paa, i hvor høj Grad
Digteren i sin Gudeforestilling er Øjeblikkets Barn, til, at
et saadant enkelt Sted skulde kunne vække nogen alvorlig
Tvivl. Det staar tværtimod som et værdifuldt Bevis paa, at
Begrebsfornemmelsen, — thi mere er det heller ikke her —,
dog stadig har ligget paa Bunden af hans Forestilling om
disse Personifikationer som en mere eller mindre svag Gnist,
der paa dette enkelte Sted slaar ud i lys Lue.
De homeriske Personifikationer vise sig da helt igjennem
at have været i dobbelt Forstand nogle meget amfibiske
Væsener, paa engang Personifikationer og Personligheder, —
i dobbelt Forstand, forsaavidt jo allerede Personifikationen
i sig indeslutter en Modsigelse. De have, som Regel
betragtet, staaet for Tiden i hele denne Tvetydighed, men saa-
*) 11. IX, 502 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
