Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjenstand, saa har den som sit særlige, at denne
Modsætning er Modsætningen mellem personligt og upersonligt og
vel at mærke saaledes, at den upersonlige Side er det af
Virkeligheden givne, hvormed Fantasien søger at forbinde
den af den selv skabte personlige, menneskelige. Dette er
Personifikationens anthropomorphistiske Side; og at denne,
forsaavidt den har en saadan, maa falde den homeriske
Betragtning naturlig, indsér enhver, dog saaledes, at hin store
Mangel nødvendig maa have sat sig meget væsentlige Spor
i den enkelte Personifikations hele Karakter, ligesom ogsaa
en nærmere Betragtning vil vise os, at det kun er for en
enkelt Gren af homeriske Personifikationer, vi her have
fundet et tilfredsstillende Motiv. P’oreløbig maa vi slaa
fast som det ejendommelige ved denne Personifikations
Genesis: Den er bleven til i Kraft af den homeriske
Tilbøjelighed til at menneskeliggjøre alt omkring sig og til
Trods for, at det, der danner Personifikationens
egentlige Nerve, selve Dobbeltforestillingen, i det hele maa siges
at være den homeriske Forestillingsform fremmed.
Paa ganske lignende Maade forholdt det sig med de
homeriske Lignelser: det væsentlige for dem var ikke en
Trang til selve Fordoblingen, men tværtimod Tilbøjeligheden
til at beskæftige Fantasien gjennem en Række af simple
og enkelte Virkelighedsskildringer, og det var netop dette,
som gav disse Lignelser deres, historisk sét, enestaaende
Karakter. At Personifikationerne ere Udtryk for en
anthro-pomorphistisk, ikke for nogen allegoriserende Trang, maa
stille dem ligesaa særlig. Følgen maa nemlig for dem blive
den samme, nemlig at Forestillingen er tilbøjelig til atter
og atter at springe over fra Dobbeltheden til
Enkeltheds-forestillingen, fra Personifikationen til Personligheden.
Dernæst vil overfor selve Personifikationen Bevidstheden om
Dobbeltheden hos den personificerende være nedsat til det
mindst mulige.
At det netop forholder sig saaledes hos Homer med
den personificerede Sol, Vindene, Floderne osv., saa vi
ovenfor: Dobbeltiorestillingen lades der saa lidt Rum som vel
muligt, og hvor den findes, dæmrer den i det halvt ube-
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
