Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
particula on vel fim ex illo nata. quippe in qua originaria
verbi vis iam quasi deflexa et oblitterata erat.“ Men netop
Pronominets langt mere fremtrædende selvstændige
Betydning gjør her Elisionen allerede i sig selv mere betænkelig,
om end Iotaet i Pronominet ö τι ikke kan siges at være en
i den Grad integrerende Bestanddeel af Ordets Lydcomplex
som i Eenstavelsespronominet τί, hvis absolute
Uimodtagelighed for Elision allerede i denne Omstændighed (i
Forbindelse med Ordets meget væsentlige Betydning i Sætningen)
finder sin tilstrækkelige Forklaring. Og dertil kommer, at
der for Elisionen i Pronominet 2 τι kun kan anføres eet
eneste ovenikjøbet ganske eiendommeligt conditioneret
homerisk Sted, nemlig o 317 αϊψό κεν εν δρώοιμι μετά σφίσιν, ο,ττ
έ&έλοιεν, hvor det ingenlunde eenstemmigt overleverede ο,ττ
έ&έλοιεν vitterlig hænger sammen med Aristarchs Lære, at
Homer kun bruges έ&έλω og ikke θέλω, og staaer og falder
med den, saa at man, om man end ikke vil gaae saa vidt
som Bekker, der Hom. Bl. I S. 153 troer sig berettiget til
af metriske Hensyn (for at faae Ordfødderne Trochæ
-|-Bacchius efter den bukoliske Cæsur) at kræve Formen uden
E paa nogle og 40 Steder, dog i alt Fald i enkelte Tilfælde
maa have Lov til at tvivle om den paa Aristarchs Paastand
baserede Text og altsaa in casu ikke ubetinget at forkaste
den anden Læsemaade ό,ττι θέλοιεν (sml. navnlig A 277 μίμε
αν, Πηλείδη, ί)ίϊ έριζέμεναι βασιλψ, hvor Ar. berettes at have
læst ηηΧείδΊ,θελ’, hvad Bekker med Rette kalder et
„mon-strum“). Pronominet ο τι er det altsaa sikkrest ikke at
dømme for raskt om1); men nu Conjunctionen ’ότι. Er den
maaskee et Ord af saa stor selvstændig eller for Udsagnet
væsentlig Betydning, at der deri kunde ligge en
Nødvendighed for overalt at bevare dens fulde Lydcomplex ubeskaaren ?
det vil man vel neppe paastaae; deu kan jo indenfor visse
Grændser endog heelt undværes. Gives der da maaskee en
Overlevering om, at dens Iota ikke elideredes? Nei, nogen
saadan er ikke paaviist; derimod forklares hos de Gamle
et elideret ότ ret jævnlig netop ved οτι. Eller forekommer
*) Sml. Pfudel S. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
