Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmeldelser.
Frederik Weilbach: Græsk Formlære til Skolebrug.
Kjøbenhavn. 1889. C. A. Reitzel. 104 s.
Anmælderen af ovennævnte skolebog finder sig foranlediget
til på forhånd at bemærke, at han ikke råder over den
special-kundskab indenfor den videnskabelige grammatik, som hører til
for at forfatte og strængt taget også for at bedømme et sådant
arbejde, men kun mere periferisk er kommet i berøring med
dette fag; synspunktet for anmældelsen vil derfor væsenlig blive
et pædagogisk-praktisk, hvilket jo også ved en udelukkende til
skolebrug bestemt bog må være det vigtigste.
Som forf. udtaler i sit forord, er bogen „væsentlig en
Formlære for den attiske Prosa“, og desuden har han „draget
Grænsen endnu snævrere ved at udskille alle Skrifter, som ikke
eller kun rent undtagelsesvis læses i vore Skoler“. Derved bliver
fremstillingen ganske vist på mange punkter overskueligere, men
på den anden side savnes undertiden ting af en vis vigtighed,
f. ex. under komparationen det attiske πλησιαίτερος og det både
attiske og homeriske μι]κιστος; i modsætning hertil vækker det
forbavselse at se det, såvidt mig bekendt, kun efterklassiske og
digteriske υπέρτερος medtaget, medmindre det er sket af hensyn
til det klassiske κα&νηέρτερος. Mig forekommer det at være
rigtigere at medtage sådanne former, der vel kun sjælden
forekomme i attisk prosa, men hyppigt findes hos Homer, f. ex.
dualisformerne af de personlige pronominer, superlativen νέατος
(νείατος) osv. I § 77 bemærkes, at kun οξύνω danner perfekt
medium ωξνμμαι, medens det analoge ΐ,σχνμμοα (2 180) heller ikke
er anført i den tilføjede oversigt over den homeriske dialekt.
Et afgjort fremskridt betegner W.’s formlære derved, at der
er taget hensyn til de forandringer i texterne, som ved de
indskriftligt overleverede former allerede er indtrådt og måske endnu
mere vil indtræde, efterhånden som en noget større fasthed
opnås paa dette område; imidlertid savnes der her i ikke ringe
grad konsekvens. Reglen § 23, 2 om sammentrækning af ord
som Πλαταιενς er for skarpt formuleret (smlgn. Meisterhans: gramm.
der att. insehr.2 § 55, 9—10); ved ί’,ριος burde som
akkusativformer også ‘ήρω, der støttes af indskrifter, og den dermed analoge
};ρως (smlgn. Stabl: quaest. gramm.2 p. 55) være anførte; § 26,
18 vilde jeg foretrække χειροΐν for χερόϊν (Meisterh. § 56, 17);
bemærkningen § 36 om anvendelsen af formen πλεΐν foran talord
er fremsat så apodiktisk, som hørte vi Cobet selv tale; i § 55,
2, hvor vokalforandringen ved augmentet forøvrigt er meget
anskueligt fremstillet, burde bemærkningen om εν- være udstrakt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
