Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til også at gælde el- (smlgn. Meisterh. § 62, 14); § 67, 1
havde „kan behandles” været mere passende; hvorfor τείσω af
τηω er nævnt, men μείξω af μίγννμι forbigået, forstår jeg heller
ikke. Disse exempler, som kunde forøges med flere, ere
forholdsvis ubetydelige; derimod må jeg bestemt misbillige, at man
endnu skal belemres med formen τέ&εικα (for τέ&ηκα), som det
vist har gjort mangen en lærer ondt at måtte indprænte sine elever
istedenfor den rigtige form, der af sig selv kommer dem på
læberne, — såmeget mere, som medialformen τέ&ειμαι lykkeligt
er ryddet af vejen og erstattet af κείμαι, hvilket burde være
omtalt strax i § 82 og ikke forstukket i § 88 og opkogt i § 96.
Jeg skal dernæst gå over til at undersøge, hvorvidt W.’s
bog ved praktisk anlæg og ordning egner sig til at afløse de
tidligere, men kan dog ikke her tilbageholde den bemærkning,
at en nødvendig bibetingelse derfor — ialfald med den nu
brugelige undervisningsmetode — synes mig at være en til den
afpasset elementarbog, noget, der af mange grunde kunde være
særdeles ønskeligt. Det vilde da være ubilligt at nægte, at bogen
i rationel og overskuelig behandling af stoffet har endel fortrin
for sine forgængere; men der findes rigtignok ved siden deraf
mangler, hvorved disse lyssider i høj grad svækkes, som det uu i
det enkelte skal blive påvist. Strax ved liunkønsordene af første
deklination (§ 10) finder jeg det lidet praktisk at foretage
inddelingen efter endevokalens længde eller korthed (νίκη, οικία —
&άλαττα, μοίρα), selvom det i sig selv er mere rationelt. Forøvrigt
betvivler jeg meget, at man gør eleverne eu velgærning ved at
befri dem for at lære udenad, ved hvilke forangående konsonanter
der findes overgang fra α til η i dativ og genetiv; jeg tror, at
man ved at sammenfatte de enkelte tilfælde, som dog ikke er
så ganske få, under én regel befæster dem bedre i hukommelsen.
Som et fortrin betragter jeg det, at bøjningen af adjektiverne
efter første og anden deklination er knyttet nøje til
substantivernes. Ordningen af de mange uensartede stammer, som
sammenfattes under tredie deklination, er ikke tilfredsstillende;
således burde κρατήρ og φν/.αξ med den forskellige
nominativ-dannelse ikke være sideordnede og πατήρ ikke opstillet som
paradigma. Jeg forstår ikke, hvorfor hankønsordet Αιογϊνης, der
heldigt er sideordnet med γένος, ikke er bøjet i flertal for at
gøre parallelismen fuldstændig; for meningens skyld kan der da
ikke være noget stødende derved. Forresten fortjener indførelsen
af totalsformen γένει at fremhæves. I § 23 havde jeg foretrukket
formen βασιΐής i nom. plur. anbragt i en anmærkning. Afsnittene
om adjektiverne efter første og tredie deklination, participierne
og adjektivernes komparation hører til bogens bedste partier.
Hvad angår ,,pronominerne“ *), vil man måske efter det ovenfor
’) Dette kunstord regner jeg til dem, som „med stor sejhed har
hævdet deres plads“, og ser det nødigt ombyttet med „stedord11. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
