Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i synsmåden, hvorom bogen helt igennem bærer vidnesbyrd.
Særligt må fremhæves den gode skildring af de vexlende åndelige
og sædelige tilstande, der betinger eller ialfald delvis bestemmer
litteraturens præg. Af visse hovedforfatteres værker, f. ex.
Cæsars og Sallusts, er der givet længere indholdsangivelser; den
over Vergils Æneide, specielt den sidste halvdel, kunde uden
skade have været betydelig kortere. Både bevarede forfattere,
som Livius og Tacitus, og tabte, som Cato og G. Gracchus, er
fortrinligt karakteriserede ved længere uddrag eller mindre
brudstykker, og hyppigt er forfatternes levned oplyst ved citater af
der?s egne værker; ligeledes er senere digteres domme om deres
forgængere med held anførte for at vise deres ejendommeligheder.
Undertiden er hr. Kafn dog gået lidt for vidt på dette punkt: det
kan være interessant nok for filologen at undersøge, om de
opbevarede brudstykker af Cæcilius Statius og Attius svarer til
Horats’s karakteristik af dem; men for skoledisciple, der næsten
aldrig kommer i berøring med fragmenterne, er det aldeles
betydningsløst at vide, at den ene udmærkede sig ved kraft, den
anden ved tragisk højhed.
Begrænsningen af stoffet er i det hele foretaget fornuftigt;
i begyndelsen synes forf. at have været vel forsigtig, f. ex. når
han medtager de arvaliske brødres sang og satwrce’s anvendelse
som exodia. Derimod betragter jeg det rigtignok som en stor
mangel, at Sallusts hovedværk lustorice. hvormed eleven også
gennem Henrichsens versjonsopgaver kan komme i berøring, end
ikke er nævnt, skønt hans skrifter om Catilina og Jugurtha
dog kun er monografier i forhold dertil.
S. 4 siges det om App. Claudius Caecus, at „han optog de
frigivne i Tribus“; sandsynligere er dog den af Madvig: den
romerske Stats Forf. og Forv. I s. 168 hævdede opfattelse af
den ikke ganske sikre overlevering, at han gav dem plads også
i tribus rusticæ. Mærkelig er interpunktionen s. 17: „Dette
Embede beklædte han, 2 Aar efter at osv.“; men værre er
udeladelsen af et komma s. 27, hvorved man kan få den forestilling,
at Hirtius foruden til 8de bog af commentarii de bello Gallico
også er forfatter til commentarii de bello civili. Exempler på
lignende unøjagtighed findes s. 7, lin. 4 fra neden, s. 24, 1. 7
fra oven. S. 25 omtales som Catuls venner „Cicero og
Cornelius Nepos, hvem han dedicerede osv.*’; hvem? føler man sig
uvilkårlig fristet til at spørge, da dedikationen jo godt kunde
være rettet til et vennepar. Bestemmelsen af Sallusts levetid
(s. 30) vidner om en overdreven frygt for at overlæsse
hukommelsen med årstal; i virkelighedeu er det vist for flertallet lettere
at huske 86 (eller 87) — 34, end at S. fødtes „20 Aar efter
Cicero" og levede endnu 10 Aar efter Cæsars Død. Af Ciceros
skrifter kunde måske talen for 31urena, der dog ikke sjælden
læses, være medtaget både på grund af forbindelsen med den
katilinariske sammensværgelse og af hensyn til en så vigtig
Nord. tidskr. f. filol. Ny række. X. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
