Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
på den skødesløse interpunktion, aom er en virkelig plet på
bogen, ikke fordi den afviger fra den normale, hvad der på flere
punkter har fuld berettigelse, men fordi der, såvidt jeg kan se,
ikke følges bestemte principer af anden art, f. ex.
tydeligheds-hensynet. Hvis der ikke var tale om en skolebog, vilde jeg
selvfølgelig ikke gøre så meget væsen af sådanne ubetydeligheder.
Ved afsnittet om komedien kunde jeg liave ønsket et par ord om
den forholdsvis ringe indflydelse, som den gamle komedie til
trods for digternes ideale stræben i virkeligheden havde, f. ex. i
politisk retning; ellers må det vække forbavselse, at f. ex. Kleon
ikke var politisk dødsdømt efter Aristofanes’s voldsomme og af
publikum vel optagne (smlgn. s. 49) angreb på liam. S. 59
siges Thukydid at være i besiddelse af „en sjelden Overlegenhed
og Upartiskhed1-, et noget overdrevent udtryk, når man betænker
hans ensidighed f. ex. i skildringen af Perikles og Kleon. At
8de bog „foreligger i ufuldendt Skikkelse“ (s. 60), er vei et
mindre heldigt udtryk for, at den er ufuldendt; at formen ikke
lader noget tilbage at ønske, vil nutildags vist de fleste være
enige om. Godt behandlede er sofisterne og Sokrates, især hvad
deres indbyrdes forhold angår. Kun forstår jeg ikke rigtigt,
livorfor det, endda to gange (ss. 70, 72), siges, at Sokrates
„egentlig ikke var Filosof’1 ; ti at han ikke betragtede sig selv
som en vidende, men som en sandhedssøger, berettiger ikke til
denne karakteristik. Når Thales kaldes filosof, kan Sokrates vel
også bære navnet med rette. Den s. 71 angivne grund til, at
S. holdt sig borte fra politisk virksomhed, er vist mindre korrekt
end den af Platon (Apol. p. 31 e, smlgn. Secher s. 76) angivne.
Platons idelære er fremstillet klart nok, men noget vidtløftigt;
i forhold dertil er det mærkeligt, at Aristoteles’s poetik end ikke
er nævnt, da den dog hører til det, hvortil „et vist Kendskab
maa kunne forlanges af unge Mennesker, der indstille sig til
Studentereksamen" (se forordet).
I tillæget om den alexandrinske og den romerske tidsalder
er stoicismen og epikureismen godt karakteriserede (s. 100 læs
βιώσας for βίωση;).
Samtidig og efter lignende principer er udkommet:
C.ll.ltafn: Hovedpunkter af d e n latinske Literaturs
Historie. Til Skolebrug. Kbhvn. C. A. Reitzel. 1890. 78 s.
Alt i alt må det siges, at adjunkt Rafn har løst opgaven
heldigere end rektor Secher: af det i sig selv ikke videre
taknemmelige stof har han vidst at give en virkelig interessant
fremstilling, og om man end på enkelte punkter føler sig stødt
af en vis ubehjælpsomhed og kejtethed i udtrykket (f. ex. s. 3:
Forbundstraktater, som de sidste Konger eller Romerfolket havde
sluttet osv., s. 4: Bestemmelser af den gamle Sædvaneret, som
senere ere blevne nedskrevne og vilkaarligt fordelte mellem
Kongerne), opvejes dette ganske af den friskhed og originalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
