Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sætter det henholdsvis: non ideo certe, non tamen, non ideo
(deshalb docb nicht). — § 2. παρά τώ έντνχόντι αίεΐ xal λόγον
xal ί’ργον χαίρώ] alle udgg. ere enige om at forbinde έντνχόντι
med χαιρώ, i modsætning til Kruger, der af hensyn til den
sædvanlige brug af παρά med dativ, der er indskrænket til personer,
mente at måtte opfatte χαίρω som τω μέλλοντι χρόνοι V 16, 1. Det
lader sig heller ikke nægte, at de af Stahl og Steup anførte steder
ikke have beviskraft for dette, da παρά i alle disse står om et
lokalt, ikke som her temporalt forhold, såat Krugers forklaring
vist bliver den korrekteste. — § 3. Ordene της γνώμης μάλλον η
τον ί’ργον forstår Croiset vist rigtigt med Reiske og Kriiger som
objektive genetiver til μνήμη („le souvenir de leur valeur encore
plus que du resultat effectif de leur action“) og gør opmærksom
på, at ved opfattelsen af γνώμη og εργον som aniniUS (sc.
posteri-tatis) og monvmentum passer artiklen ikke foran εργον; Steup
formoder da, at der skal læses rj τον. Modsætningen mellem
στηλών επιγραφή og αγραφος μνήμη er i sig selv skarp nok, såat
den ikke behøver at akcentueres endnu stærkere ved gentagelsen
εργον og γνώμη, hvad Steup synes at mene. — § 4. I strid
med den almindelige fortolkning er jeg af hensyn til ordstillingen
tilbøjelig til at opfatte τό ενδαιμον og τό δ’έλεν&ερον som objekter
og τό ελεύθερον og τό ενψνχον som prædikater, såat χρίνειν er
erklære for, forstå SOM. -— § 5. οίς ελπίς ovx ϊστ αγαθοί] Stahl
skriver nu efter Laur. rigtigere ’έστιν. Uden nødvendighed vil
Steup såvel for tankens skyld som for at opnå parallelisme med
andet led (κλλ’οί? . . . xal iv οίς) tilføje xal foran οίς. Det foran
oic stående εν, som Kruger fandt påfaldende, søger Stahl
forgæves at forsvare ved et par steder, hvor iv styrer betegnelser
for ting, ikke personer (Plat. Polit. p. 259 e, 285 b). — § 6.
Foran άλγεινοτέρα har Steup tilføjet a λλ\ hvad der bliver
overflødigt, når man forstår ή ... χάχωσις ikke blot om nederlagets
skam. men om den äf fejheden resulterende ydmygelse (miseria,
amoindrissement). Derpå har Croiset og Stahl efter Bredows
forslag slettet iv τώ, som Stobaeus udelader; kun var det
natur-ligere at beholde Laur.’s ordstilling: ή μετά τον [fV τώ] μαλ
Steup har foretrukket med Schneider at slette μετά τον, hvorved
aorist infinitiv, der dog vel har præteritums betydning, mindre
passende står ved præpositionen iv, og ydmygelsen er jo ikke
samtidig med, men en følge af den udviste fejhed. —
Slutningsordene giver Laur. i denne form: ίίμα τε γιγνίμενος xal
αναίσθητος θάνατος, hvilket smager stærkt af interpolation; men måske
er også αμα γι γνόμενος glosse til μετά ligesom iv τώ til
μετά τον.
kap. 44. 1. Det forbavser mig unægteligt, at ingen af
udgg. har optaget Abresch’s sidst af mig (spic. Th. p. 161)
anbefalede ændring af τό δ’ til τύδ’; ellers bliver έπίστανται
τραφέντις istedenfor det blotte έτράφησαν i den foregående sætning
unaturligt, eller også skulde man vente τραφέντας (sc. τονς τε&νε-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
