Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(το) Laur.) ένδόντες σοϊζεσ&αι κτλ. har Croiset og Steup optaget
Dobrees rettelse af μάλλον til κύλλιον og følgelig skrevet iv
αντώ τό ΰμννεσ&αι; Stahl, som i textudgaven af 1873 fulgte
Sauppe og skrev ε’αντών for έν αντώ, er nu vendt tilbage til
overleveringen, idet han ved en række steder, ialt ni, søger at
godtgøre, at meningsverber undertiden kan bruges som viljesverber.
og oversætter και πα&εϊν μάλλον ήγ-ησάμενοι etiam mortem sibi
potius obeundam esse rati; τ i forau ένδόντες rettes til «. Af de
anførte steder er imidlertid de fleste lidet bevisende: enteu kan
de uden stor vanskelighed ændres, såat de stemmer med den
sædvanlige sprogbrug (Eur. Or. 555, Lys. XII 26 [ikke 28] og
Dinarch. I 89, som henholdsvis Kirchhoff, Madvig og Blass har
forbedret), eller opfattes anderledes (f. ex. Xen. Oecon. 17, 9 og
11, hvor νομίζω er lig εϊω&α). Medens Dobrees κάλλιον
forekommer mig næsten sikkert, nærer jeg nogen tvivl om ægtheden
af det efter den foregående udvikling temmelig overflødige
άμϋνεσ&αι, der let kunde komme ind som glossem til αιτώ, og
vil foreslå at skrive: καί έν αντώ τό [άμννεσ&αι και] πα&εΐν κάλλιον
κτλ.; om det tilføjede καί smlgn. f. ex. VI 72, 4. — Af ordene
δι’ έλαχίστον καιρόν τνχης har Croiset en ret mærkelig opfattelse,
den nemlig, at τύχης er styret af διά og selv styrer καιρόν („par
le hasard d’un instant“); endnu mærkeligere er dog Steups, der
mener, at ordene άμα ακμΐ, ... δέονς i sig selv ikke kan forstås,
og derfor vil lade dem styre καιρόν τνχης („mit dem höchsten
Grade mehr der Erwartung als der Befiirchtung eines
entschei-denden Eingreifens des Geschicks“), medens δι’ ελάχιστου skal stå
adverbielt („in kiirzester Zeit“). Hellere end at gå ind på denne
opfattelse viide jeg næsten, når galt skulde være, slutte mig til
ran Herwerdens „nefarium COnamenu (Stahl), at slette ordene
μάλλον η ιοί öeous; men det forekommer mig, at Thukydids ord
er et ganske vist meget søgt og skruet, men dog forståeligt
udtryk for den tanke, at de faldne krigeres død ikke var resultatet
af’ deres frygt i dens kulmination, men blev højdepunktet af deres
ærefulde opofrelse.
Kap. 43, 1. Dativen τϊ, πόλει, som Croiset og Stahl ikke
berører, forbinder Steup ligesom Heilmann og Kruger med προσψ
κόντως; snarere hører den til έγένοντο, smlgn. IV 80, 3:
γεγε-νϊ,σ&αι σφίσιν αριστοι. — Krugers lette og smukke rettelse
ασφαλέστερα har mærkeligt nok ikke fundet optagelse; forøvrigt kunde
τνχψ, som Reiske savnede, temmelig let være faldet ud foran
ενχεσ&αι. Heller ikke Krugers konjektur fy (τί) αν τις, som Croiset
fejlagtigt tillægger Badham, har vundet udgg.’s bifald, og strængt
taget er den mere sandsynlig end nødvendig. Om υμάς smlgn.
spic. Th. p. 175. — ονκουν καί τίν πόλιν γε] skrivemåden ουκονν
har kun Croiset beholdt, medens Stahl og Steup nok så tiltalende
skriver ονκ ovv, den første med den begrundelse, at det er
parallelt med ovv III 95, 1; VIII 57, 2, på hvilke steder det dog
synes mig blot resumerende, ikke som her sluttende. Udgg. over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
