Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forstås, at der netop for begreber som jeg’, 4vi’ gaves udtryk
der kun brugtes i nom. (indoeurop. med akut é-ghd-m, vé-jo-m,
> simskr. ahdm, vajdm, prægermansk véjes). Dobbeltformerne
,vi’ (opr. va-ja): (os’ (< nse, nsmé, < opr. na eller ana ,vi’
sarna ,βείν’) kan ellers også oprindelig have betegnet eu helt
»oden dobbelthed, den eksklusive (,vi andre’, tnous autres’) og
den inklusive pluralis (sml. anekdoten hos Fr. Muller, Grundr.
der sprachwissensch. I, 114). — Ved de (rester af vore forfædres
grammatiske system’, som § 32 omhandler, kan en eller anden
læser måske tænke: jHvorfor anføres ikke et så udmærket
eksempel som lille, flert. små? Efter forf.s principer må dette
vistnok være ældgammelt’ — et eksempel på. at en slig anomali
ikke altid er det ældste, men meget godt kan være af yngre dato.
Afsnittet § 16 — 22, der omhandler de sydafrikanske
Bäntu-sprogs præfixer og deres kongruens, giver mig endnu anledning
til et par enkelte bemærkninger.
§ 19. 20: At Bantu-præfixet ku oprindeligt skulde være
identisk med præpositionen ku, som Bleek (Comparative grammar
II, § 432) antager, kan være rigtigt, men i så tilfælde
forekommer det mig aldeles utroligt, at det, hvad forf. anser for
muligt, oprindeligt skulde bave været præposition og at det
fra at være en præposition skulde være blevet mærke for den
15de af de 16 til vore kön svarende klasser. (Forf. drager en
interessant, men næppe træffende, parallel med en moderne
udvikling i engelsk, hvor /o, den oprindelige infinitivpræposition,
kan stå som en jininder’, en repræsentant for et verbum, der
skulde gentages i infinitiv’, f. eks. Let lier ride, if ske wants to
M. Twain; I want to sleep: I have a right to O’Reid.)
Oprindelige præpositioner kan dog næppe have eksisteret: vi ser
derimod i historisk tid, indtil vore dage, meget almindeligt
præpositioner opstå af ældre nomener. Jeg vilde derfor foretrække
at antage, at et ældre nomen, hvis betydning jeg her ikke skal
indlade mig på at udfinde, på den ene side er blevet til den 15.
klasses mærke, på den anden side til en præposition.
I § 22 læser vi følgende: tAf et sted hos Bleek (II, 234)
ser vi . ., at i de nordvestlige stammers sprog er der foregået
en sådan udvisken af de oprindelige forhold, at kongruensen nu
ofte synes snarere at blive anvendt som en slags bogstavrim (as
an alliterative process) end som et grammatisk middel — et
interessant negersidestykke til den fra europæiske digtere vel
kendte tilböjelighed til at smykke sine vers med ellers uddøde
grammatiske former (engelsk tJioic, he hath o. s. v.)’. At der af
kongruensen i Bäntu-sprogene let kunde opstå en slags
allitteration, kan forstås, da alle en sætnings jinindere’ jo havde samme
konsonant, samme l, m, s, k, enten i forlyd eller i indlyd efter
en kort vokal, der let kunde falde bort. Og man kan også let
begribe, at for denne allitterations skyld en minder kunde træde
i stedet for en anden oprindelig mere berettiget (Bleek smst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
